Nasdaq vendte

MediaWatch

Sidste uge bød på et samlet fald i det teknologitunge Nasdaq indeks på cirka 12 procent. Mandag føjede yderligere et par minus procenter til, men bød også på en vending efter at indekset havde været under 3000 grænsen og en overgang nærmede sig de 2900.

Med en klar vending sidst på mandagen, var det derfor ikke nogen overraskelse, at der var skabt baggrund for en bredere såkaldt bargain-hunting, tirsdag, hvor investorerne samlede op i hårdest ramte teknologipapirer.

Hewlett-Packard, der førte an i faldet mandag med et drop på 13 procent, steg tirsdag 8,42 procent. Intel, verdens største producent af computerchipproducent, der har sat 15 procent til i denne måned, steg 7,2 procent. Chips-aktien sælger nu på en Price/Earnings på 26, målt på det sidste års indtjening, hvilket svarer til en gennemsnitsaktie i Standard & Poors 500 - indekset.

Texas instruments gik otte procent frem. Cisco, der med sin 3.kvartalsmeddelelse i sidste uge indledte faldet steg cirka fem procent. Fiberoptik-aktien Corning, steg mere end 10 procent. Ligeledes steg en række af internetaktierne og de tele-relaterede aktier fik hjælp af gode indtjeningstal fra britiske Vodaphone.

- Vi har fået nogle indtjeningstal i overensstemmelse med de - dog nu nedjusterede - forventninger og det kombineret med mandagens vending sidst på dagen, synes at have fået købene til at fortsætte i dag", udtalte Peter Gottleib, porteføljemanager hos First Albany Corp til Reuter. First Albany administrerer aktiver for svimlende 500 milliarder dollars.

Herudover var ny optimisme med hensyn til at udfaldet af præsidentvalget kunne blive afgjort i denne uge medvirkende årsag til stigningerne, sagde analytikere. Endvidere fik markederne god hjælp - endnu engang - af Wall Streets mest anerkendte aktie-strategiker - Abby Cohen, fra Goldman Sachs, der i en bullish note til sine kunder havde erklæret, at aktierne var billige nu og at Standard & Poors indekset var cirka 15 procent undervurderet. Aktierne er på det mest attraktive niveau i år, mener Cohen, fordi at væksten i økonomien nu er på et niveau, der kan fastholdes- der er styr på inflationen, og udsigten til en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank er mærkbart formindsket.

Bluechips-indekset - Dow Jones endte 1,56 procent højere i 10.681,06, og det bredere Standard & Poors 500 - indeks endte 2,34 procent højere i 1382,94.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også