Nyt annoncemarked via mobil-reklamer

MediaWatch

Analysefirmaet Netsurvey har offentliggjort resultatet af en undersøgelse blandt 5000 svenske mobilbrugere, hvoraf det fremgår, at mange er villige til at modtage annoncer på mobiltelefonen. Endvidere kan mange af mobilbrugerne huske annoncerne, ligesom en del reagerer aktivt på dem.

Forsøget gik ud på at tilbyde mobilbrugerne gratis SMS-service, hvis de til gengæld sagde ja til dels at modtage annoncetekster og dels at aflevere en brugerprofil. Herefter fik brugerne tilsendt annoncer, som var målrettet til deres profil. Undersøgelsen viste, at 60 procent af deltagerne gav udtryk for, at de var glade for at modtage målrettede annoncer, mens næsten 40 procent gav udtryk for, at de fandt annoncerne unikke. Endvidere reagerede næsten 20 procent på annoncerne ved at søge mere information m.v.

Ericsson, som er en af initiativtagerne til undersøgelsen, peger på, at mobil-annoncer - hvis de præsenteres rigtigt - af brugerne betragtes mere som en service end som en irritationsfaktor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også