Mediawatch indtager Sverige

MediaWatch

MediaWatch Sverige AB har åbnet kontor i Malmø med Robert Gerszbejn som country manager. Gerszbejn skal i samarbejde med moderselskabet i København opbygge udgivervirksomheden i Skåne.

Foruden websitet udgives fra næste uge et nyhedsbrev om den ny økonomi og de digitale medier samt Internettets indflydelse på traditionel virksomhed, salg og distribution.


- Vi har en helt unik sammensætning af kunder, mener direktør Kim Soya, Mediawatch. Det er beslutningstagere inden for IT, Tele, Internet, TV og e-handel i erhvervslivet og offentlige institutioner. Alle på de poster skal jo i sidste ende vide noget om de digitale medier og forstå at udnytte potentialet i den ny økonomi optimalt for deres egen virksomhed.

Ifølge administrerende direktør og medstifter af Mediawatch, Steen Kølving Jensen, er opstarten af det svenske site imødeset med stor spænding:

- Sverige er jo et meget større land med et etableret marked for denne form for nyheder. Svensk erhvervsliv tænker meget modent om den digitale fremtid, og derfor vil man hurtigt få øje for Mediawatch' redaktionelle kvalitet. Jeg er overbevist om, at det svenske marked er i besiddelse af et stort potentiale med grundlag for en solid vækst for MediaWatch, siger Kølving Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også