MediaWatch

Store håb til IP-telefoni

Både offentlige og private virksomheder forventer sig meget af IP-telefoni. Det viser PLS Rambøll's rapport IT i praksis 2000. Ifølge rapporten er det netop IP-telefoni, som der er de største forventninger til at kunne tage i brug inden for de næste tre år.

I den offentlige sektor er det amterne og kommunerne, der forventer sig mest af IP-telefoni, mens det i den private sektor hovedsaligt er de allerstørste virksomheder, der regner med at bruge IP-telefoni. Forskellen på IP-telefoni og andre teknologier er, at den kan sammenkoble enheder via én datalinie, overføre både data, telefoni og video og hermed understøtte både integration og samarbejde. Men der er bestemte organisationstyper, hvor dette er mere relevant end andre.

De store private virksomheders interesse for IP-telefoni skal ifølge konsulent Henrik Rasmussen fra PLS Rambøll ses i lyset af, at de ofte har geografisk adskilte afdelinger. IP-telefoni kan i den forbindelse langt bedre understøtte integration og samarbejde på tværs af afdelinger end andre teknologier.

Derudover betyder IP-telefoni, at datterselskaber eller afdelinger i udlandet kan opnå anseelige besparelser. Endelig gør de høje udlandstakster det til en rigtig god forretning at anvende IP-telefoni.

Når man indfører IP-telefoni er det vigtigt at sikre fordelene ved at sammenlægge to adskilte netværk (tele og data) til et fælles IP-netværk. Det kræver en sammenlægning af to områder. Medarbejdere, der tidligere udelukkende tog sig af telefoni, skal integreres med IT-afdelingen, da disse to funktioner smelter sammen.

Henrik Rasmussen påpeger dog, at applikationerne på området, som kan give yderligere fordele ved indførsel af IP-telefoni, ikke er helt på plads endnu. Ikke desto mindre vinder de første applikationer frem som f.eks. UM (unified message), hvor alle beskeder - tale, video som tekst - samles i én postkasse. Der er derfor god grund til at følge udviklingen på dette område, mener Henrik Rasmussen.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplevelser, at ledelsen nu åbner for reelle forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, bekræfter ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs