Solid vækst i amerikansk e-handel

MediaWatch

Den nye undersøgelse viser, at der blev købt varer for 5,5 milliarder dollars på Internettet i andet kvartal af 1999, hvilket er en stigning på 5,3 procent i forhold til første kvartal.

Undersøgelsen viser endvidere, at der var en stigning i antallet af Internet brugere på besøg hos e-butikker på 3 millioner fra juni til juli måned. Det skal bemærkes, at undersøgelsen primært omfatter traditionel detailvirksomhed, og at visse store B2C-segmenter således ikke er omfattet, herunder online billetsalg, online rejsesalg og online salg af finansielle ydelser.

David Day fra Nielsen/NetRatings udtaler om undersøgelsen, at shopping sites trækker enorm trafik til sig og på den måde bekræfter Internettets globale appel og det svulmende potentiale for handel via Internettet. Han peger endvidere på, at e-butikker med fokus på indhold er førende og henviser i denne forbindelse til bl.a. Amazon og eBay.

Tallene fra juli viste i øvrigt, at Yahoo! er førende på globalt plan med 66 millioner unikke besøgende med America Online (AOL) på andenpladsen med 62 millioner unikke besøgende og MSN (Microsoft Network) på tredjepladsen med 50 millioner unikke besøgende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også