Nintendo forbereder sig til Internettet

MediaWatch

Nintendo's nye maskine, der hedder Gamecube, skal afløse den legendariske Nintendo 64 og vil blive sendt på markedet i efteråret 2001. Den har en endnu kraftigere processor end tidligere versioner, er installeret med DVD-drev og er Internet konvertibel.

Sidstnævnte funktion har den til fælles med de seneste versioner fra konkurrenterne Sony (PlayStation 2) og Sega (Dreamcast), og de fleste forventer at det inden længe gøres muligt at downloade spillene direkte fra Internettet.

Verdensmarkedet for spilmaskiner har en omsætning på 140 milliarder kroner. En sådan størrelse har ikke undgået Microsoft's opmærksomhed, der tidligere har meddelt, at de nu også træder ind på den scene. Det sker i form af en spilmaskine med det foreløbige navn X-Box med planlagt lancering til næste år.

Siden lanceringen i 1989 har Nintendo solgt mere end 100 millioner Game Boy maskiner, og selskabet er totalt dominerende på dette marked med en markedsandel på 95 procent. Den nye Game Boy maskine er det næste skridt på vejen til en version, der kombinerer funktionerne fra en spilmaskine og en mobiltelefon.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også