Minister åben for ny frekvensplan

MediaWatch

Emnet er højaktuelt for Telestyrelsen arbejder med en frekvensberegning for dannelsen af den femte radiokanal.

Venstres medieordfører Jens Rohde har bedt kulturministeren undersøge de danske muligheder og svare på, om hun vil få et uafhængigt konsulentfirma til at udarbejde nye frekvensberegninger, der kan sikre en bedre udnyttelse af frekvensbåndet.

Både med henblik på planlægningen af den femte radiokanal og for at fremskaffe flere landsdækkende kanaler til radio. Kulturministeren oplyser, at Telestyrelsen er opmærksom på den hollandske udvikling omkring en komplet nyplanlægning af FM-båndet. Planen er for tiden under koordinering med nabolandene til Holland, herunder Danmark.

Hvis koordinationsprocessen lykkes og forventningerne om en bedre udnyttelse af FM-båndet bliver indfriet i praksis, vil Telestyrelsen underrette Kulturministeriet om de nye frekvensmuligheder, så der kan tages stilling til, om noget lignende ønskes gennemført i Danmark.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også