Dansk Internet-TV har premiere

MediaWatch

Når Scoop Station går i luften i eftermiddag er det med et andet koncept end de traditionelle massemedier arbejder med. Scoopstation sender gratis programmer, hvor hensigten er at ramme et helt præcist segment. Dette skal ske ved at stationen har delt sig op i fem niece-kanaler:

Indenfor en kortere periode håber Scoopstation at få 25.000 seere, for som administrerende direktør Michael Meister fra ScoopStation udtaler til MediaWatch:

- Vi er ydmyge mennesker. Vi er godt klar over, at mange Internelselskaber ikke klarer skærene i disse dage. Men vi tror på, at hvis man får sit forretningsmodel til at fungere indenfor sit eget lokalområde, så kan man også med succes bygge videre på den i udlandet. Jeg tror, at en af de fejl flere Internetfirmaer har begået er, at de fra starten af har slået sig stort op, og fra starten af ville være tilstede i 15-20 lande indenfor et halvt år. Det nummer laver vi ikke.

Ved at dele stationen op i fem niece-kanaler er der mulighed for en målrettet eksponering af Scoopstations annoncører, hvilket adskiller sig væsentlig fra traditionel broadcasting, som er ren massemarkedsføring, hvor måske kun fem procent af de, der har adgang til programmet, rent faktisk ser det. Scoopstation vil lave direkte marketing mod den enkelte bruger modsat de etablerede massemedier, der bruger en spredehagl-teknik.

- På samme måde med vores reklamer. De vil på den måde kun nå de seere der falder inde for vores annoncørernes interesseområde, siger Michael Meister, der understreger, at det er meget vigtigt for Scoopstation, at de ikke generer deres seere med reklamer. Således vil Scoopstation fx ikke afbryde udsendelser med reklamer.

Scoopstation vil også tjene penge på bannerreklamer, og på sigt er det meningen, at stationen vil udvide med pay per view programmer.

Scoopstation, der er skabt af reklamebureauet Ravn & Rønne In2Media, regner med, at ca. 60 procent af programmerne vil være danske, og de sidste 40 procent skulle være programmer om emner, der har interesse i flere lande. Ravn & Rønne har benyttet sig af sine erfaringer fra udviklingen af IT-distributøren Imgram Micro's erhvervs-TV-station IMTV.

Stationen er udviklet i samarbejde med en række partnere med hver deres speciale indenfor broadcasting over Internettet. Microsoft har stået for udviklingen af softwaren, TV 2 har stillet ekstra båndbredde til rådighed og teleselskabet Tele 2 har stået for den tekniske del af afviklingen og distributionen.

Den nye TV-station har adressen:www.scoopstation.com

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også