Men Microsoft nægter at have overtrådt gældende monopollove og hævder, at en opsplitning vil skade software-koncernen samt mindske USA's førende postion indenfor high-tech industrien. Karsten Bengtsson har sendt denne midtvejsrapport fra San Francisco om sagen Microsoft før næste skridt i retten.

Det er ikke nemt at være Microsoft for tiden. Linux vinder frem på flere fronter og Internettet synes at overgå til diverse håndholdte apparater, som ikke domineres af Microsofts operativsystem Windows. Hertil kommer den amerikanske regerings retssag mod Microsoft, der truer med at ende i en opdeling af Microsoft i to eller tre konkurrerende selskaber. Det skal ske for at genskabe konkurrencen indenfor den amerikanske high-tech industri og for at straffe Microsoft, der har overtrådt ånden i den amerikanske monopollovgivning, som den er nedfældet i The Sherman Act fra 1890.

Det sidste afgjorde dommer Thomas Penfield Jackson i en kendelse fra 3. april. Microsoft har gjort sig skyldig i konkurrenceforvridning ved at sammenkoble Web-browseren Explorer med dets populære operativsystem Windows. Denne manøvre blev oprindelig iværksat, fordi Gates og Co. frygtede, at Netscape ville overtage browser-markedet og udvikle "et virtuelt operativsystem", der på lang sigt kunne blive en trussel mod Microsofts herredømme. Desuden har Microsoft vredet armen om på en række underleverandører ved at kræve, at de ikke installerede Netscapes Navigator Web-browser på nye computeres desktop, anfører dommer Jackson i sin kendelse.

Ufine metoder

Det er dog navnlig sammenkædningen af Web-browser og operativsystem, der er en overtrædelse af amerikansk monopollovgivning. Der findes i USA ingen lov, der forbyder et firma at besidde et monopol indenfor et bestemt område - hvis man vel at bemærke har erhvervet sig denne position uden at bruge ufine tricks. Men det er derimod ulovligt at bruge et monopol på et område til at bevæge sig ind på et andet område. Og det har Microsoft gjort ved at sammenkæde Windows og Web-browser, mener dommer Jackson.

Den foreløbige dom i sagen har medført, at Justitsministeriet har indgivet et retsligt dokument, hvori man kræver, at Microsoft bliver opdelt i to eller tre konkurrerende virksomheder. Ifølge forslaget skal et nyt selskab tage sig af salg og udvikling af Microsofts operativsystem, mens et andet selskab skal sælge software-applikationer som regneark og tekstbehandling. Et tredie selskab skal måske tage sig af Microsofts Wetbrowser.

Opdeling vil bare hjælpe japanerne

Selvom Microsoft således mener, at det intet forkert har gjort, er man dog villig til at pålægge sig selv en række restriktioner for at undgå en opsplitning. Microsoft vil således være villig til at genforhandle sine kontrakter med diverse underleverandører og give disse større frihed til at installere software fra konkurrerende firmaer i nye computere. Desuden taler Microsoft om at give offentligheden en større indsigt i ellers hemmeligholdte software-koder, således at det vil blive lettere for neutrale virksomheder at skrive programmer til Windows.

Microsoft hævder desuden, at juraen og monopollovgivningen slet ikke kan følge med, når det gælder high-tech industrien, hvor tingene udvikler sig med rasende fart. Gates og Co. henviser således til, at Netscape slet ikke eksisterer længere som et selvstændigt selskab, men er solgt til verdens største internetudbyder America Online, der siden retssagens start også har købt mediegiganten Time Warner. Microsoft antyder, at Justitsministeriet måske hellere skulle kigge lidt på denne nye &'>8220;gatekeeper" til Internettet - og lade Redmond-koncernen være i fred. Desuden henviser Microsoft til, at gammeldags monopoler var kendetegnet ved, at de holdt konkurrenterne ude fra markedet for derefter at øge prisen på deres produkter. Dette er ikke sket i tilfældet med de forskellige udgaver af Windows. Tværtimod har forbrugerne konstant fået et mere og mere avanceret produkt til en stadig lavere pris.

Eksemplet AT&T

Overhovedet ikke, svarer Microsoft. Eksemplet med telefonselskabet AT&T kan nemlig slet ikke bruges. AT&T havde et monopol, som man havde fået overdraget af staten - nemlig retten til at drive televirksomhed i USA - hvorfor staten med en vis ret kunne trække denne ret tilbage igen. Microsoft har opnået sin status på markedet for personlige computere ved at skabe et produkt, som et flertal af verdens computerbrugere foretrækker. Dette er, som nævnt, ikke i strid med amerikansk monopollovgivning, der anerkender, at man naturligvis ikke først kan opfordre til konkurrence - og derpå straffe den, der vinder.

Den ny lærebog i digital økonomi

Derfor bør staten holde sine lange kontrolfingre væk og lade den frie konkurrence bestemme, hvilke produkter forbrugerne ønsker at anvende.

Men Justitsministeriets jurister køber ikke Microsofts argumenter. De mener, at de frie markedskræfter ikke kan genskabe konkurrencen indenfor high-tech industrien. Tværtimod anvender lederen af Justitsministeriets sag, Joel Klein, en økonomisk lærebog, der hævder, at i den digitale økonomi er det nødvendigt, at staten spiller en aktiv rolle overfor monopoldannelser. Denne teori er udarbejdet af økonomen Brian Arthur, der er professor på The Santa Fe Institute. Arthurs økonomiske teori adskiller sig på væsentlige punkter fra den såkaldte Chicago-skole, der dominerede det offentlige statsapparats tænkning i 70'erne og 80'erne. Arthur finder, at den frie konkurrence ikke kan være en regulerende faktor indenfor netop high-tech industrien. Her gælder nemlig andre økonomiske lovmæssigheder end for resten af erhvervslivet. Det gælder navnlig betydningen af tekniske standarder, som kan sættes af det firma, der kommer først på markedet med sit produkt. Et firma (læs: Microsoft) kan fastlåse markedet ved at diktere de tekniske standarder. På denne måde kan et ringere produkt (læs:

Denne fordel har Microsoft haft lige siden IBM sov i timen og frivilligt opgav markedet for operativsystemer til Microsoft, der enerådigt har kunnet sætte de tekniske standarder. I og med Microsofts operativsystem Windows vandt størst udbredelse, blev det også det mest efterspurgte. Indenfor high-tech industrien gælder nemlig Bibelens ord: Til den, der har - skal mere gives.

Når et firma først har sat de tekniske standarder og opnået en vis markedsandel, så er det umuligt for andre at komme ind på dette marked, hævder Brian Arthur. Ingen kan i dag starte et high-tech firma, der kan konkurrere med Microsoft om markedet for operativsystemer til den personlige computer. Derfor virker de frie markedskræfter ikke - hvorfor staten må gribe ind overfor software-giganten fra Redmond. Det er denne økonomiske teori - kendt som loven om "increasing returns" eller "network externalities", der er det teoretiske fundament under Det amerikanske Justitsministeriets sag mod Microsoft. En sag, der nu stort set er slut og hvor kun den endelige dom afventes.

Jantelovens sjette bud:
Aksel Sandemose