MediaWatch

Norsk public service er offensiv på radio

Public service-radioen NRK i Norge lancerede for nylig en radiokanal, der udelukkende dækker politikernes arbejde i Stortinget.

"Folk vil kunne glæde sig over de gode argumenter, og græmme sig over det, som ikke er så godt, men det er jo en del af demokratiet", siger Kirsti Kolle Grøndahl, NRK.

Radiodirektør Tor Fuglevik er tilfreds med at kunne lancere NRKs tredje digitale kanal efter Alltid Klassisk og Alltid Nyheter. Og der kommer flere til. Foruden den nye DAB radio fra Stortinget - kaldet Alt fra Løvebakken - for politisk interesserede, lancerer NRK også storbykanalen NRK Metro til påske for de urbane nordmænd i aldersgruppen 25-50 år, og i juli kommer den unge NRK Mpetre.com for 10-14-årige. Mpetre er skræddersyet for dem, som synes Petre er lidt for gammel, og som vil lytte til Dance- og Trance-musik.

Dermed vil NRK til sommer have 10 radiokanaler, som er helt eller delvis landsdækkende på FM, DAB og Internet. Dette betyder at NRK Radio er i færd med at etablere en større bredde og specialisering i sit kanaltilbud end i nogen anden public service radio i Europa. BBC har til sammenligning seks landsdækkende radiokanaler.

Digitalt konkurrenceunivers

Digital synergi

"Det udfordrende er at lancere nye kanaler praktisk talt uden nye omkostninger, ved hjælp af det digitale synergi princip. Behovet for nye, målgruppetilpassede radiokanaler skyldes også, at NRK Radio ganske enkelt ikke løser sine opgaver overfor befolkningen, hvis man kun leverer til de middelaldrene, ældre, oprindelige og etablerede lyttere.

Ressourcerne til de nye kanaler kommer enten fra øremærkede "digital-penge" som ikke kunne gå til andre formål, eller fra synergigevinster. 95 procent af radioens budget går til P1, P2 og Petre, mens fem procent går til alle de andre kanaler. Det er det som kaldes digital synergi-radio", siger radiodirektør Tor Fuglevik.

Den private landsdækkende P4 sender også i den nationale DAB-blok i Norge. Sendenettet udbygges løbende, og dækker nu cirka 50% af befolkningen, der kan lytte til DAB-udbuddet, hvis de altså har en modtager. De første DAB-modtagere er i handelen til bilen, hjemmet, hi-fi og PC. DAB-modtagerne vil også kunne tage FM.

Læs også iNetWatch nr. 13 side 5

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs