DR2s problem er ikke løst

MediaWatch

DR2 er siden sin lancering den 30. august 1996 blevet distribueret via satellit og kan udelukkende modtages via kabelanlæg eller parabol. Det forhold at ikke alle licens-betalere umiddelbart har adgang til DR2 har udviklet sig til et ømtåligt problem for Danmarks Radio og i sidste ende et irritationsmoment for kulturministeren. Det kan man læse i utallige vrede læserbreve. Det faktum at der ikke er opkrævet nye licensmidler til DR2, og at det ikke er første gang, at borgerne skal foretage en ekstra investering for at få adgang til DRs programvirksomhed, preller af på de vrede seere.

I foråret 1999 satte ministeren sig for at dulme vreden. I første omgang troede hun, at hun kunne beslaglægge alle de ledige lokale frekvenser, der er udmeldt til lokal-TV, men det blev hurtigt klart, at TvDanmark har førsteret. Telestyrelsen og Kultur-ministeriet gav derefter DR2 lov til at benytte de ledige lokalfrekvenser landet over, som TvDanmark ikke vil benytte, og det vil i løbet af det næste halve års tid give mulighed for jordbaseret distribution.
For nylig meddelte Danmarks Radio i en pressemeddelelse, at det i år bliver muligt for 400.000 flere danskere at se DR2. I alt 200.000 husstande i 11 byer vil få lettere adgang til DR2 enten ved hjælp af eksisterende antenner eller ved at anskaffe sig en ny UHF- eller VHF-antenne, skriver DR. At det skulle være "lettere" at anskaffe sig en ny UHF-antenne, frem for en parabol, er Danmarks Radios egen vurdering. Det er ikke nødvendigvis billigere, vurderer kilder overfor Mediawatch.
Fuld dækning af Storkøbenhavn?

Ifølge DR er det svært at sige, hvem der helt præcist i de 11 byer og byområder kommer til at kunne modtage DR2. For ud over selve senderne har landskabet også betydning for, hvor godt den enkelte kan modtage DR2 i lokalområdet. De fleste ledige lokale sendere er normeret til relativ lav sendestyrke på 10w-1000w, der giver en teoretisk rækkevidde på mellem 2-17 km.

Optimistiske mål

DR2 vil ind i hele København

Nye antenner

Ved mindre fællesantenneanlæg skal der også ske en installation med ny antenne og indsætning af kanalforstærkere og frekvensfiltre specielt til at se DR2. Mulige DR2 seere står overfor priser, som kommer tæt på anskaffelse af parabolanlæg til modtagelse af de nordiske programmer.

Den anden vej til Storkøbenhavn

I første omgang var det Venstreborgmes-terens tanke, at få de lokale kanaler ind i TvDanmark2-familien. Forhandlinger med den mest interessante sendetilladelse, placeret i Hillerød, er imidlertid ikke blevet til noget, og den kan derfor tilfalde DR2. Den anden i Frederiksværk er også usikker og tilbage er sendetilladelsen i Helsingør, der anvendes af TV-Øresund, som dog har stoppet udsendelserne af økonomiske årsager.

Det er TvDanmark2 og TV 2, der begge uafhængigt ligger i forhandlinger med de ledige sendemuligheder, mens DR2 venter i kulissen for at se, om der falder noget af.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også