Nedtælling til D-dag

MediaWatch

På selveste nytårsnat optager de fire dogmeinstruktører, Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring projektet "D-Dag". Hver instruktør har et filmhold og nogle skuespillere til rådighed. Hver især vil instruktørene portrættere nogle skæbner, hen over midnat og ind i det ny årtusinde. I filmen møder man skuespillerne forskellige steder i København på vej mod et fælles mål og et fortællemæssigt samlingspunkt.

Fra et fælles kontrolrum, har hver instruktør en direkte forbindelse i billede og lyd med deres hovedskuespiller, der forsynes med en øresnegl. En anden forbindelse går direkte til fotografen. Instruktøren kan således dirigere sit hold gennem menneskemylderet på nytårsnat og komme med ændringer til historien, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Der optages med i alt 5 kameraer samtidig. Kameraerne skal køre uafbrudt i 70 minutter i tidsrummet fra kl ca 23.30 nytårsaften.

En kanal til hver instruktør

På DR2, 3+ og på den nye TvDanmark2 kan man følge henholdsvis et samlet billedesignal, hvor alle fire historier ses i et fjernsynsbillede, samt et billede, hvor seerene kan følge slagets gang fra instruktørenes kontrolrum.

Ved at sidde hjemme i sin sofa med en fjernbetjening i hånden, kan man således følge, zappe og klippe sig frem til hver sin udgave af "D-Dag". En slags forsmag på en digital fremtid.

TV-kanalerne mangler nu at trække lod om, hvilken instruktør der producerer for hvilken kanal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også