MediaWatch

Landsdækkende radio: De norske erfaringer

Det er 15 år siden, Danmark fik et beskedent monopolbrud med en forsigtig lov, der tillod dannelsen af mange lokalradioer. Men der har aldrig været politisk flertal for at gennemføre et fuldbyrdet monopolbrud. Fra politisk hold har man ikke ønsket at tillade egnede arbejdsbetingelser for privatejet radio - som bl.a. kunne føre til flere lands-dækkende valgmuligheder. Tværtimod, så har den ene kulturminister efter den anden sikret, at vigtige, ledige senderessourcer blev fastholdt ubenyttet.
Der er i dag ledige frekvensressourcer til en landsdækkende "P4" med samme gennemslagskraft som P3. Desuden er der frekvenser til et femte sendenet med lavere sendestyrke. Tillades fri networking, og en professionalisering af lokalradio-lovgivning i øvrigt, kan der i princippet dannes ti landsdækkende radioaktører, men der er næppe marked til mere end én meget ressourcestærk radio, der kan levere det nyhedsalternativ til Radioavisen, som ministeren har i tankerne.

Nye toner

Ministeren har skitseret tre muligheder: Det fjerde ledige frekvenssæt gives til TV 2 eller til andre interesserede. Ministeren omtalte ikke det femte sæt ledige frekvenser. Som anden mulighed kan de kommercielle lokale radioer samsende radionyheder, eller en tredje mulighed er, at DRs regionalradioer gøres til selv-stændige institutioner, der kan samsende en alternativ radioavis.

Radio i andre lande

I alle vestlige lande er situationen helt modsat den i Danmark. Radio gør i gennemsnit krav på 6 pct. af media-forbruget i de europæiske lande. Andelene er højst i lande med stærke nationale kommercielle radioer som i Spanien (11%), Irland (8%), Østrig (11%), Grækenland (7%), Portugal (7%) og Norge (6%).

I Norge har man nået de 6 pct. Dér gennemførte man en liberalisering i 1993, der tillod lanceringen af en kommerciel landsdækkende P4 udbudt på konces-sionsbasis.

Norske erfaringer

P4 har været et betydeligt lokomotiv for mediet, der ligesom i Danmark var temmelig skrantende inden 1993. Da P4 fik rigtig fat, faldt nogle af de eksisterende lokalradioer dog fra. Den nye landsdækkende radio gik mest ud over dem, der valgte at konkurrere direkte med P4 og en række mindre professionelle kommercielle radioer. De tilbageværende ca. 135 radioer, der forstod at indrette sig på den nye markeds-situationen, kan glæde sig over at lokalradioerne som samlet kategori har øget omsætningen med 33% siden 1994. Broderparten af denne vækst er naturligvis tilfaldet de dygtigste.

Hele branchen kan også notere sig, at der gennem årene er skabt ca. 150 regulære arbejdspladser i kommerciel radio.

P4 er blevet en kulturel, såvel som en forretningsmæssig succes. P4 omsatte for 258 millioner NOK i 1998 og har nået den vigtige målsætning, at den med en share på ca. 35% kan prale af, at være den mest aflyttede radio blandt alle 25-50 årige.

P4 har også udviklet et stærkt nyhedsalternativ til public service radio med en høj troværdighed i befolkningen som nyhedsformidler og med ressourcer til at have korrespondenter i mange lande. P4 Norge tilbyder desuden en program-flade med musik, kunst, debat, livsstil og information.

Fordele ved et fuldbyrdet radiomonopol-brud

Debatten viser, at det er det ikke. Senest forsøgte Danmarks Radios generaldirektør sig med en feberredning ved at påstå, at radiomonopolet er brudt i kraft af Ritzaus' leverance af nyheder til lokalradioerne.

Hvis man for et øjeblik skal tage den højtidelige mine på, så drejer det sig om en styrkelse af demokratiet. Borgerne kan få flere valgmuligheder end i dag, hvor Danmarks Radio reelt er uden ligeværdige konkurrenter. Det gælder først og fremmest tilbuddet om alternativer i form af gode velproducerede nyheder. Nyheder produceret på andre betingelser.

De fleste medieforskere rynker brynene i bekymring over, at de traditionelle nyheds-kilder får stadig ringere kontakt med de unge, især de informationssvage grupper. Dagblade, TV-nyheder og DR-radio døjer alle med vigende interesse blandt unge. En ny radiokanal kan begynde på en frisk og tilbyde en anderledes nyhedsdækning, der også holder fast i de informations-svage.

Fra politisk hold kunne der være en idé i at lade en privat radio bidrage til samfunds-økonomien via en koncessionsafgift, frem-for at opkræve flere licensmidler.

I tilgift vil en liberalisering og professio-nalisering af radiomediet skabe mellem 100-200 nye, gode arbejdspladser i den private sektor.

Kilde: Carat Danmark, P4 Norge, Nielsen, Norsk Reklame Statistik.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs