Forbrugeren skal hjælpes

MediaWatch

Forbrugerne skal hjælpes rundt i den digitale jungle, så de er klar til at købe udstyr til hjemmet. Det er en håndsrækning, som TV-seerne nok kan få brug for, efterhånden som debatten om digitaliseringen af TV bliver mere og mere nærværende.

På trods af adskillige års diskussion er introduktionen af digitalt TV ude hos seerne så at sige ikke kommet ud af stedet. Det skyldes vel primært en manglede politisk udmelding om, hvornår den analoge sendeform stoppes, men også almindelig skepsis overfor ny teknik. Endelig kan forbrugerne sikkert ikke få øje på den meget omtalte digitale merværdi. Ikke desto mindre findes der 250 analog kanaler til rådighed for danskerne - men 1000 digitale kanaler, og der kommer fem til hver uge. Seerne ved det bare ikke.

Mens vi venter på politikerne, får den kommende digitale TV introduktion en hjælpende hånd fra den anden side af markedet - nemlig forhandlerne af hardware. I Brancheorganisationen ForbrugerElektronik forstår man ikke, at borgerne ikke udnytter de digitale muligheder, der rent faktisk er til stede nu.

BFE mener at den digitale multimediehverdag rummer muligheder, der vil skabe glæde, men også forvirring. Som en hånds-rækning i den digitale jungle sættes der nu ind med en massiv informationskampagne over for forbrugerne. Formålet er selvsagt også at sælge nogle produkter hen af vejen.

Informationskampagnen har til formål at skabe den nødvendige paratviden, således at en forbruger ikke på forhånd siger fra over for den nye digitale teknologi, og de digitale og interaktive informationsmuligheder, der tilbydes allerede i dag.

Bag kampagnen står mange af branchens væsentlige aktører, som repræsenterer bredt lige fra programudbydere, satellit- og kabelnetoperatører samt leverandører, forhandlere og brugerforeninger.

Sammensmeltning af radio, fjernsyn og pc

Digitale fordele

Også i den digitale debat er radio overset: Den digitale teknologi gør radiolytning til en helt ny oplevelse. Først og fremmest fordi lyden er knivskarp i CD-kvalitet. Men også fordi digital radio (DVB radio eller DAB radio) udvider æteren med mange flere kanaler.

I dette inferno af tilbud kræves der en elektronisk programguide - den såkalte EPG - der guider seeren. Den elektroniske programguide er en intelligent hjælper, som retter sig efter seerens ønsker. Man slipper for at bladre TV-guiden igennem.

Digitalt TV er til rådighed

I dag har forbrugerne som nævnt adgang til tusind kanaler. Heraf er mange digitale, og der kommer stadig nye til. De digitale programmer tilbyder mange nye serviceydelser, informationer og interaktive brugermuligheder som homeshopping, Internet m.v.

3,7 million forbrugere kan i deres ca. 1,8 million husstande, der i dag har adgang til et digitalt tv, tilslutte sig uden de store problemer og investeringer, hvis de da ellers kendte deres muligheder.

Hvordan får man adgang til de digitale fordele?

a. Parabolantennen skal have et universal LNB-hoved for at kunne modtage digitale signaler sendt via satellit. Kun universal LNB'en giver adgang til alle tjenester - analoge som digitale.

b. Kabel-tv leverandøren skal kunne tilbyde og fordele digitale signaler.

c. Fællesantenne leverandøren skal kunne tilbyde og fordele digitale signaler.

Udstyr til det digitale hjem

Det første, man har brug for, er en digital modtager

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også