Skåret ind til benet er temæt: Er de elektroniske medier erhvervspolitik eller kulturpolitik? Indtil videre befinder de fleste af beslutninger sig i Kulturministeriet, hvor Elsebeth Gerner Nielsen står overfor en opgave, der er sværere end hidtil.

Op til dette medieforlig er interesserne meget forskelligartede, og det gør det særligt vanskeligt at indgå et forlig. Kulturministeren vil formentligt gerne udvise et talent som politisk håndværker og dermed styrke sin position som radikal politiker. Hun har imidlertid måttet forsinke regeringens forhandlingsudspil flere gange. Hendes udmeldinger vil sikkert også denne gang være mere præget af meget personlige holdninger end af økonomiske overvejelser. Hendes mål er at få begrænset børnereklamer og få styrket public service-stationerne. Hun er ikke uvillig til licensstigninger, men hun vil givet ønske en øremærkning af beløbene. Desuden synes ministeren interesseret i nærmere programkoor-dinering mellem DR og TV 2.

I modsatte ringhjørne overfor ministerens

Modsat er der nok mange, der allerede har erkendt at medierne ikke entydig er kulturpolitik, men de rummer også mange industripolitiske interesser.

Det fulde potentiale for TV og radio

En væsentlig årsag til, at medierne ikke

Industripolitisk lovgivning

Et andet aktuelt område er forsøget på at regulere markedet for TV og sports-rettigheder. EU vedtog for et par år siden et direktiv, som skulle sikre at store nationale begivenheder ikke kun kunne ses af nogle få tusinde husstande, der havde råd til at modtage såkaldte "highpay" betalingskanaler. Dette direktiv blev i Danmark brugt til at forsøge at beskytte de offentlig ejede kanaler.

I Danmark skal kanaler, der ikke kan ses af mindst 90 pct. af befolkningen, tilbyde sådanne programmer til de kanaler, der har mere end 90 pct. Planen mislykkedes som bekendt. Selv om EM-kvalifikations-kampene er nationale begivenheder, har det vist sig, at public service kanalerne

En ens lovgivning for alle må være et rimeligt mål for mediepolitikerne denne gang, eller måske en lovgivning med færre regler. Det ville være mere tidssvarende og fremtidssikret i en tid, hvor Danmark må regne med mediepåvirkninger fra alle steder på kloden.