MediaWatch

Radio mangler sit boom

Udviklingen af et privat kommercielt radiomarked i Danmark er langt bagefter andre europæiske lande. Den danske fiasko er tydeligst, når man sammenligner med radiosektorerne i Norge og Sverige, der har været gennem rene boomår i 1990'erne. Årsagen til de pauvre resultater er kort fortalt, at den græsrodslovgivning, der blev vedtaget i 1983, i det store hele stadig gælder. Bortset fra at der blev givet tilladelse til reklamesalg i 1988.

Kommerciel radio forsøger på 15. år at drive medievirksomhed under en lovgivning, der på det nærmeste modarbejder en hver form for professionel mediedrift. Mediet overlever kun, fordi man balancerer på den yderste kant af lovgivningens grænser, og fordi lokale nævn ser gennem fingre med overtrædelser.

Lokalradio-lovgivningen blokerer for professionel mediedrift på disse afgørende punkter:

1. Forbud mod networking
3. Betydelige frekvensressourcer ligger ubenyttet hen.
5. Radioerne betaler meget høje afgifter til Koda & Gramex.

Ingen politisk vilje eller interesse

Ved medieforliset i februar forelå der faktisk en moderat liberalisering af lokalradioernes arbejdsforhold i teksten. Og allerede op til det store forlig i 1996 var der en brugbar liberalisering på tegnebordet, men her svigtede folketinget og især daværende kulturminister Jytte Hilden, da det endelig gik galt. På den baggrund er forventningerne i markedet meget små til de forstående forhandlinger.

Samling under de stærke varemærke.
Udviklingen bevæger sig hen imod en gruppering i alliancer og en dannelse af konstellationer med den nødvendige markedsmæssige styrke, der er påkrævet for vækst.

Det private kommercielle radiomarked består i dag af 30-40 lokale radiostationer, der tiltrækker 27% af radioforbruget blandt alle danskere. (DR 68%). Blandt de kommercielt interessante 15-40 årige er fordelingen dog noget anderledes (Se graf)

Den førende kommercielle radioaktør - og varemærke - hedder Voice (SBS-ejet). Voice-gruppen vandt brugerafstemningen hos Tele Danmark Kabel og fik formentlig en pæn portion af de 110 millioner i abonnementskroner, der var til radio. Gruppens nye format, "Voice Pop", bliver nu lanceret på kabel og FM som en slags "line extension". Samtidig kan ekspansionen af det eksisterende format fortsættes i attraktive byområder ved at indrullere andre radioer under varemærket.

Den anden amerikanske aktør er Clear Channel Communcations, der nu ejer Radio2 og den lokale Radio Uptown. Begge radioer fik også et godt valg ved brugerafstemningen og en del af abonnementsindtægterne.

Clear Channel valgte hen over sommeren at tage skeen i den anden hånd ved at lancere Radio2 på FM i København, Århus og Odense. Det var et klart signal om, at enten skal det gøres rigtigt, eller også slet ikke. Radio2 fungerer nu i praksis som et network, der givetvis rummer et godt markedsmæssig potentiale, men som også er en åbenlys udfordring af forbuddet mod networking.

Flere af de succesrige jyske lokalradioer, der har levet ganske godt med lokal loyalitet og velvillighed, ser sig nu også om efter alliancepartnere for ikke at blive klemt i det forestående udskilningsløb mellem dem der vil drive lokal radio - og dem der vil videre.

TV3s moderselskab, Modern Times Group, synes derimod at have trukket følehornene til sig for at koncentrere indsatsen i nye markeder som Finland og Baltikum.

Ude i horisonten skimtes det franske network, NRJ, der har gjort en forsigtig entré i København og britiske Sky Radio, der fik et fint valg med en 2. plads i brugerafstemningen.

Brikkerne er "P4" og "P5"

Et basalt problem med radioområdet har altid været stor ideologisk betinget uenighed blandt partierne, manglende viden, og at en eventuelt ny radiostruktur kræver, at nogle skal af med deres velerhvervede rettigheder. Omdrejningspunktet i forhandlingerne på radio bliver derfor formentlig de to ledige frekvenssæt, den såkaldte fjerde og femte ledige landsdækkende radiokanal. Det fjerde sæt er det mest attraktive, idet flere af de ca. 16 frekvenser i sættet er normeret til en meget kraftig sendestyrke.

Mediawatch tillader sig den optimistiske vurdering, at forhandlingsparterne uden de store sværslag vil kunne enes om mange af de punkter, som de allerede var enige om i februar. Det gælder bl.a. et vigtigt punkt: Fri networking.

Danmarks Radio og TV 2 er begge ansøgere og mulige bud på at drive den fjerde radiokanal. Efter medieforliset i februar, der blev udløst af spørgsmålet om "P4" placering, er den politiske stemning noget uklar. På papiret står TV 2 nu stærkere og DR svagere, men efter hvad Mediawatch erfarer, står socialdemokraterne, radikale og partier fra venstrefløjen fast på teksten fra februar, herunder at DR skal drive "P4". De er endvidere rørende enige om at udråbe Venstre som fjenden, tilsyneladende uanset om de har læst Venstres nye oplæg eller ej. Venstre har foreslået, at både den fjerde og femte udbydes på koncessionsbasis. Det synspunkt støttes indtil videre af de Konservative.

Lokalradioernes brancheforening, KOMM, foretrækker modsat, at samtlige ledige frekvensressourcer indgår til lokalradio brug, og at der i kraft af fri networking derved dannes et antal helt og delvist landsdækkende radiostationer.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs