Det engelske Freeserve, en host bestående af telefonselskaber, detailhandlere og banker har lanceret deres egen no-subscription-fee online service i Spanien, Frankrig og Tyskland såvel som England.

Og antallet af tilsvarende tilbud stiger, og nye indkommere vier sig til at tiltrække og bevare brugere, nogle er sikre på at elimenere omkostningerne til "gratis" adgang - som de lokale telefonselskaber opkræver for den tid de ringer på internettet.

Vi tror på, at vi i slutningen af dette år vil se nogle helt gratis leverandører i U.K., siger Nick Jones, en analytiker hos Jupiter Communcations, en internet markeds researcher. "Der vil komme nogle ambitiøse detailhandlere eller netværksoperatører, som pakker en eller anden service, så at adgangen bliver gratis".

Men det at få den første leverandør til at gå i luften med en gratis service tager mere tid, end man havde forventet. De gratis leverandører skal først have opbygget en yderligere meromsætning fra reklame og e-handel til at dække telefonafgifterne.

Der er også en stor modstand fra nogle af de store internet service leverandører. AOL Europe, et venture mellem America Online og den tyske mediegigant Bertelsmann, planlægger at starte en gratisservice for sig selv, men de ser det mere som en overgang, end som en vedvarende forretningsmodel.

Deutche Telekom, hvis T-Online enhed er den største adgangsleverandør i Europa, er i opposition til free-to-air konceptet.

Alle gratisleverandørerne tilbyder internetadgang til nedsat pris i håb om, at opringninger afleder andre former for indtægter. Freeserve prøver på at blive hovedportalen. F.eks. Telefonica, det spanske telefonselskab, ønsker at deres Teleline vil skabe mere trafik på deres telefonnet. Og Dell Computer, som har lanceret gratis service i England og Tyskland, og som har planer om at gøre det samme i Frankrig, tror på at DellNet vil øge salget for deres Pc'ere.

Det er ikke umuligt at forestille sig, at nogle internet service leverandører selv vil betale kunderne for at bruge deres service, siger MacDonald, som følger Freeserve's moderselskab, Dixons Group, en elektronisk detailhandler.

Han tilføjer, at Dexons er mere interes-seret i at få indtægt ud af at sælge produkter online end af at få indtægter ud af telefonopkaldene. De ser adgang, som deres omkostninger ved at drive en forretning - man opkræver jo ikke kunder for at komme ind og se sig omkring".

Stigningen i gratis internetservice prises af internet observatører over hele Europa, fordi det hjælper folk til at blive online.

I månederne efter lanceringen i September 1998, havde Freeserve 1 million registrerede brugere på servicen. Andres scores - inklusiv detailhandels-rivalen Tesco, Barclays Bank og broad-caster BSkyB - har tilsluttet sig opløbet.

Omskiftet til virkelig gratis internet adgang kunne placere Europa i retninge af at indsnævre gapet til USA med hensyn til online boomet.

Mange amerikanere bruger 50 timer eller mere om måneden med at surfe og shoppe online, fordi de få ubegrænset adgang for en nedsat månedlig afgift - ofte på omkring $40 per måned.

Europas system med betalig per minut virker umotiverende. I Tyskland kan 30 timers online tid koste 150 DM eller mere. Og enhver yderligere minut hæver denne pris. Hvis man fjerner måleren, vil brug stige væsentlig, siger Jones fra Jupiter.

X-Stream kan lide ideen om at blive total gratis, men de har ingen planer om at blive det, uden at konkurrenter presser dem til det. "Vi er allerede den mest gratis service. Hvorfor skulle vi gøre det mere gratis?" spørger marketingdirektør Paul Shalet.

Ingen af de gratis services har endnu råd til at blive helt gratis hele tiden, og selv de største bliver nødt til at arbejde for at nå så vidt.

Freeserve har allerede overhalet AOL Europe som den største leverandør i England. Men på grund af deres kundebase, har de haft en hård til med at generere reklameindtægterne for at støtte en gratis-tilbud. Hvis brugeren ikke er bundet af en bruger afgift, vil nogle tilmelde sig hurtigt skifte over til en anden leverandør, og aldrig mere bruge Freeserve.

AOL Europe tror, at de reklamerende vil foretrække hårde demografiske data, som kommer fra en subscriptionbaseret service, som kender navnene, adresserne og kreditkort numrene på dem, der er onlino.

Den bedste chance for en i sandhed gratis internet brug kan måske komme fra telefonselskaber eller kabel-Tv virksomheder, som kan tilbyde adgang som en del af en anden service.

F.eks. kan Netbrugere i Kiel i Tyskland surfe hele dagen eller hele natten uden nogen ekstra betaling, så længe de skifter deres telefon fra Deutche Telekom til et lokalt telefonselskab, som ejes af Mobilcom. Mobilcom ønsker at give det samme tilbud i andre byer, hvor de ikke har lokal udveksling, men lejer telefonlinier fra Deutsche Telekom.