Danmark er en TV-nyhedsforkælet nation. I maj 1999 blev der fra DR1, DR2, TV 2, TV3 og TvDanmark iflg. Gallups TV-metersystem udsendt mere end 7.600 minutters nyheder (inkl. regionale og lokale nyheder), svarende til mere end 4 timer om dagen i gennemsnit. Dette udgør gennemsnitligt knap 5% af det samlede TV-udbud fra de samme stationer i maj måned.

Nyhedsdækningen hører traditionelt til blandt de udsendelser, der leverer de mest konstante seertal, og samtidig er vægtningen af stoffet forskelligt fra TV-station til TV-station. Nedenfor ses en analyse af, hvilke aldersgrupper, der ser nyheder og hvilke nyhedsudsendelser, de ser. Se figur 1.

TV 2 sender flest nyhedsminutter

Tallet skal ses i sammenhæng med, at TV 2 på nær i sommerperioden sender ca. 5 minutters nyheder hver halve time om morgenen på hverdage i forbindelse med morgenfladen generelt, men det relative tal viser, at TV 2 også på andelen af det samlede udbud prioriterer nyhedsdækningen højt. På trods af forskellen i antallet af minutters nyhedsdækning på DR1 og lillesøsteren DR 2 på næsten 700 minutter, udgør nyhedsdækningen alligevel stort set samme andel af det samlede TV-udbud, nemlig ca. 6,5%.

TvDanmark har takket være sin lokalt baserede platform næsten 1800 minutters nyhedsstof i sendefladen i maj måned, svarende til 4,4% af den samlede sendeflade, mens TV3 med knap et kvarters dagligt nyhedsstof allokerede ca. 1% af sendefladen til denne type udsendelse.

De ældre har det højeste forbrug

Forskel på den aldersmæssige profil

F.eks. har TV 2s Nyhederne kl. 18.00 og TvDanmarks Lokalrapporten en klar overrepræsentation af seere over 61 år, mens TV3 Direkte har en underrepræsentation. Samtidig viser tabellen også, at TV 2 Nyhederne kl. 22.00 har en lidt yngre profil end TV-Avisen kl. 21.00, idet 28% af seerne til Nyhederne kl. 22.00 er mellem 12 og 40 år, mens det samme tal for TV-Avisen kl. 21.00 er 23%.

Det skal også bemærkes, at 41% af seerne til TV3 Direkte er mellem 21 og 40 år, hvor samme tal for TV-Avisen kl. 18.30 er 22%. Dette siger dog intet om de to udsendelsers samlede antal seere (hvor der er stor forskel), men alene om sammensætningen af de individer, der ser de respektive udsendelser. Samtidig viser tabellen også, at det er meningsfyldt at tale om, at profilerne på de enkelte programmer ikke kun relaterer sig til selve programmet, mens tydeligvis også det program, der kommer før og dét, der kommer efter.

Som eksempel herpå kan nævnes TV-Avisen kl. 18.30 på DR1, der tilsyneladende har en klar overrepræsentation af børn mellem 4 og 11 år i seermængden, hvilket efter al sandsynlighed skyldes, at denne udsendelse kommer efter børne-programmerne på DR 1. Det skal afslutningsvist understreges, at tabellen intet siger om mængden af TV-seere til de respektive nyheds-udsendelser, d.v.s. de enkelte udsendelsers seertal, men alene siger noget om det enkelte programs aldersmæssige profil.

Tallene siger heller ikke noget om forskelle i seernes mulighed for at se den enkelte kanal (teknisk penetration), idet forskellene her neutraliseres, da procentsatserne i ovenstående aldersgrupper dannes ved sammenligning med det konkrete programs øvrige seere.