Digitale dage

MediaWatch

Tilbagelænet

Det har været diskuteret om multimedier hørte ind under Filminstituttets arbejdsområde og dermed kunne opnå støtte ad den vej. Prami Larsen mener, at man i hvert fald skal lære at begrænse, hvilke udtryksformer der hører under DFI.

- Vi må koncentrere os om den filmiske oplevelse, fastslår han. - Vi kan beskæftige os med det filmiske udtryk på lærred eller skærm. Og så kan skærmen godt være en computerskærm.

Det er imidlertid her, Prami Larsen bringer det 'tilbagelænede' på bane. Selv om f.eks. et Playstation spil foregår på en TV-skærm, så er det ikke en egentlig filmisk oplevelse. Ligeledes mener han, at CD-ROM/DVD leksika - på trods af f.eks. filmklip - hører hjemme under forlagsvirksomhed.

- Hvis man skal søge støtte, så må man spørge sig selv, om projektet skal opleves tilbagelænet i stolen, eller om man skal sidde med hovedet inde i skærmen for at få det til at køre. I sidstnævnte tilfælde, må man gå et andet sted hen.

Nu har man imidlertid kørt en række kurser i Filmværkstedets regi, hvor man har introduceret filmskaberne for de digitale muligheder. Der har nok været nogen frygt for, at værkstedet skulle gå helt op i digitale eksperimenter og særarrengementer som Digitale Dage på bekostning af de 'traditionelle' værkstedsproduktioner på film/video. I øvrigt har der været rejst kritik at resultaterne af den digitale workshop for effektjageri.

- Spørgsmålet er, om det også er noget, der kan røre ved følelserne, siger Prami Larsen. - Festivalafdelingen har i hvert fald været meget begejstrede for produktionerne og venter at de kommer vidt omkring.

Foreløbig er det praksis i Filminstituttet at henvise alle multimedie produktioner til Filmværkstedet.

- Produktionsafdelingen er ikke klædt på til at vurdere interaktive projekter på DVD, CD-ROM eller Internet, siger Prami Larsen.

- Projekterne er som regel længere undervejs end film, og budgetterne har en tendens til ikke at holde. Helt ærligt må jeg sige, at det ikke har første prioritet hos os, og at vi ikke har støttemidler til det, men vi bygger op.

Hvad den digitale fremtid på Filmværkstedet angår, så har man planlagt et projekt Digi-X, der skal omfatte fire kortfilm, ligesom man er langt fremme med planerne for Platform, der er tænkt som et netværk for folk, der arbejder med filmisk interaktivitet.

Kan kombinere 3D lyd med 3D grafik

24th Century Flux er AM Production MultiMedias nye og sjove demonstration af, hvordan 3D lyd kombineres med computeranimeret 3D grafik. Demoen viser nogle af de muligheder, den rumlige lyd giver - lyden trækker dig ind i billederne, og du oplever at være tilstede i et virtuelt rum.

AM Production MultiMedia blev etableret i 1992 som en selvstændig del af Ålborg TVR-koncernen. En koncern der også rummer søsterselskaberne AM Production Film & TV, Text & Lyd samt ANR-gruppen og TvDanmark, Ålborg. Det tætte samarbejde selskaberne imellem giver grundlag for mange spændende totalløsninger.

AM Production MultiMedia udvikler bl.a. avancerede web-løsninger og kiosksystemer, der kan opstilles alle steder, hvor der er brug for information. Bl.a. har arbejdsformidlingen opstillet 300 terminaler i hele Danmark.

I tæt samarbejde med AM's kunder udvikles der ligeledes CD-Rom og DVD produktioner til undervisning, information og underholdning, og når der er tale om 3D grafik foregår alt i 3D Studio MAX.

Psionic - 3D lyd

På Milia '99 udstillede AM Production MultiMedia på en fælles nordisk stand med en verdenspremiere. 24th Century Flux er en demonstration af, hvordan det er muligt at kombinere 3D grafik med et meget overbevisende "realtime" lydsystem - markedsført under navnet "Psionic". Demoen viser nogle af de fantastiske muligheder, spiludviklere og andre kan få ud af den rumlige Psionic lyd.

3D lyden er udviklet i samarbejde med Ålborg Universitet og TC Electronic i Århus. Formålet er at overføre binaural lyd til computeren. Dermed bliver man i stand til at simulere den menneskelige hørelse. Lyden vil køre "realtime" på almindelige PC'er - realtime vil sige, at lyden genereres samtidig med det, der sker på computerskærmen. Lyden følger de figurer, der bevæger sig på skærmen - også når disse figurers indbyrdes bevægelser bliver bestemt af brugeren, som det er tilfældet ved computerspil.

3D Studio MAX til grafikken

Jacek Oczki er selvlært 3D grafiker og animator og den, som har lavet al grafik og animation til ovennævnte produktioner. "Det kræver en del mere arbejde, når der skal arbejdes med 3D lyd, da figurene skal animeres, selv om de ikke umiddelbart ses på skærmen, for bevægelsesmønstret skal bruges. Ved hjælp af en egenudviklet plugin eksporteres animationsbevægelserne, og den tilsluttes 3D lyden.

Jacek er som sagt selvlært, men det har, som han fortæller, også krævet lang tid at nå så langt.

"Jeg startede med at lave hjemmesider og arbejdede mange timer hjemme på min egen pc. Mit største ønske var at blive programmør. Senere hen brugte jeg de gule sider for at finde en virksomhed, der ville ansætte mig, og sådan kom jeg til AM Production, der herefter investerede i 3D Studio MAX. For at øge min viden har jeg brugt Internettet flittigt til at finde toturials og andet hjælpemateriale. Desuden har jeg læst utrolig mange bøger om emnet - både omkring cinematografi, lyssætning, karakteranimation etc."

I grafikafdelingen er de flere til at brainstorme, når et projekt skal i gang. Først bliver der lavet et storyboard, dernæst går 2D grafikerne og Jacek i gang. 24th Century Flux er en 6 minutters animation med 4 karakterer og læbesynkronisering, hvilket har taget en del tid at udarbejde, da det er vigtigt for 3D lyden, at der også det uden for synsfeltet bliver animeret, således at det passer lydmæssigt.

-3D lyden, som er vores nyeste produkt, er meget velegnet til edb-spil og derfor vil vi meget gerne selv i gang med egentlig spiludvikling. Vi har derfor også allerede ansøgt private investorer, fonde etc for at komme igang på det rigtige økonomiske grundlag. Bliver det en realitet, skal der selvfølgelig ansættes flere personer, for i dag er vi kun lige nok til at lave vores CD-Rom produktioner, fortæller Jacek Oczki.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også