Der er tværtimod en indikation af, at de etablerede stationer holder konkurrencen fra de primært udenlandske, "andre"-kanaler stangen, måske som resultat af de massive programinvesteringer. Forbruget på de "andre"-kanaler, som danskerne generelt har adgang til, er i bedste fald marginalt. Danskerne foretrækker stadig i al væsentlighed de etablerede kanaler.

Når tv-forbruget normalt opgøres i Danmark, koncentrerer vi os om de "store" etablerede kanaler: DR-TV, TV 2, TV3 og TvDanmark samt deres tilhørende "søster"-kanaler. Udbuddet af stationer som danskerne - eller i hvert fald nogle af dem - har adgang til, er imidlertid mere fragmenteret end som så.

Dels har en række husstande via deres stue-, tag- eller fællesanteneanlæg adgang til jordbaserede signaler fra vore nabolande, dels har andre husstande via parabol- eller hybridnetanlæg adgang til tv-kanaler fra snart sagt hele verden.

Et almindeligt fremtidsbillede i Danmark i dag er, at udviklingen går i en retning, der fører væk fra tv-stationer i traditionel forstand (som eksempelvis ovenfor anførte "etablerede" kanaler) mod et tv-udbud, hvor udsendelserne ses via tema-kanaler som eksempelvis nyheds- sports- og videnskabskanaler.

Som nedenstående analyse af oplysninger fra Gallup's tv-meter undersøgelse viser, er der dog ikke noget der antyder, at denne udvikling medfører synlige effekter på kort sigt. Tværtimod er der snarere tale om, at danskernes forbrug på andre kanaler i bedste fald er stagnerende.

Det daglige tv-forbrug

I kontrast til dette er forbruget blandt "andre" tv-stationer. Her er det samlede forbrug tæt på at være det laveste siden 1995, idet vi ser 21 minutter i gennemsnit pr. dag i 1999 mod 27 minutter i 1995.

Kontrasten bliver endnu større, når vi tager højde for, at forbruget er faldende i et ellers stigende tv-marked, og det illustres af tv-forbruget opgjort i procent - se herunder: 12% af det samlede tv-forbrug foregår på "andre" tv-stationer i perioden jan.-april 1999 mod 16% i samme periode i 1995. "Andre" stationer udgøres primært af satellitstationerne, og sekundært af vores nabolandes jordbaserede tv og endelig nogle lokalstationer. Der er altså ikke noget i Gallups tal, der tyder på, at danskerne generelt bliver mere fragmentariske i deres tv-forbrug blandt de kanaler, som udbydes i dag.

Stadig flere udenlandske tv-stationer vælger at tekste/speake deres programmer på dansk, men vi mangler stadig at se en effekt af dette på forbruget. Der er derimod tilsyneladende en tendens til, at danskerne koncentrerer deres tv-forbrug på de mere traditionelle danske stationer, dvs. DR, TV 2, TV3 og TvDanmark.

Heller ikke blandt udvalgte stationer er tv-forbruget stigende. Når "andre" brydes ned på enkelt-stationer, er tendensen, at der for stort set alle tv-stationer er et faldende forbrug. Dette til trods for at penetrationen af "andre"-kanaler over en bred kam er uændret eller i bedste fald moderat stigende. MTV, Eurosport og Discovery er nogle af de stationer, der har klaret sig bedst, dvs. at forbruget i bedste fald er stagnerende. Tv-stationer som f.eks. SAT1, RTL+, NDR, og PRO7 er blandt dem, som taber terræn.

Nedenstående tal kan ved andre analyser nuanceres noget, hvis man vælger at se på tal blandt de personer, som rent faktisk kan modtage satellitstationerne. Det vil bl.a. betyde, at tv-forbruget vil kunne være højere på de enkelte stationer. Tv-forbruget vil også være anderledes, når der nedbrydes på målgrupper, f.eks. må det forventes, at forbruget er højere for f.eks. MTV, når der ses på yngre personer.