Det foreløbige resultat er da heller ikke imponerende. At bruge så meget krudt på at få DR2 ud til lidt flere, og give lidt mere adgang til networking, er ikke fornuftig brug af Folketingets kræfter.

Hvorfor er det endt som det er? Hvor er visionerne, det sprælske, modet til at se den teknologiske virkelighed i øjnene?

Der er ligeså mange svar, som der er partier i Folketinget.

Socialdemokratiet er bundet af gammelt ideologisk arvegods, hvor man stadig tænker "Statsradiofonien", når man tænker Danmarks Radio, og hvor man stadig forsøger at bevare de sidste rester af monopol, så langt de politiske arme rækker. De har lindet lidt på låget, når det gælder lokal-medierne, men kærligheden til dem er rustet i samme takt, som fagbevægelsens medieinitiativer er druknet i bureaukrati og dårlig ledelse. Pr. automatik hives skræmmeeksemplerne fra USA frem, når der tales privatfinansiering og reklame.

Konservative er heller ikke ligefrem handlekraftige. Ud over partiets generelle krise, så har bl.a. kapitalkræfterne bag Det Berlingske Officin stærke fangarme ind i partiet ledelse. Derfor vil der også fra dette parti være en tendens til at tale med to tunger. Konservative har i det hele taget et stærkt islæt fra de etablerede medier, så deres holdninger på medieområdet er nærmest ultra-konservative. Resultat: Nul forandring.

Det lille regeringsparti, Det radikale Venstre, har ganske vist kulturminister-posten, men har i denne sammenhæng ikke brugt den på initiativfronten. Grundlæggende ønsker Det radikale Venstre at nyordninger skal være præget af Højskolesangbogen. Medier er til for at give folk en sund sjæl i et sundt legeme. Hvis der ikke er et skær af folkeoplysning over eventuelle nydannelser, så har Det radikale Venstre meget svært ved at mene noget sammenhængende.

SF og Enhedslisten er kun forskelle i gradbøjningen af de gamle stalinistiske lærersætninger, hvor den store gode stat skal beskytte de stakkels borgere mod at blive inficeret af den lede kapitalisme. Ordet "græsrødder" bruges i tide og i utide. Hvis noget skal være godt politisk, skal det helst være dårligt og uprofessionelt. Idealmediet drives af amatører, der spiller musik og fremsætter synspunkter overfor den nære nabo.

Centrumsdemokraterne har jo haft tradition for at have mange synspunkter på medieområdet, men i det aktuelle spil, er de nærmest synet hen. De har ikke selv formået at formulere en samlende politik, men har ovedsageligt indtaget rollen som den skuffede lærer, der skammer børnene ud, fordi de ikke kan blive enige.

Kristeligt Folkeparti vil have flere bibel-programmer, færre bare bryster, røgfri studier og en generel sober tone. Lidt overset er det, hvor stor indflydelse Pinsemissionen har i folketingsgruppen, og hvordan det nok er i denne gruppe, at den største ekspertise vedrørende lokal-TV befinder sig.

Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti er først og fremmest optaget af, at de etniske minoriteter bliver holdt ude af medierne, og da de ikke har nogen større kvalificeret medlemsopbakning, er de heller ikke interesseret i mere direkte adgang til medierne. Fra den kant kan man forvente alle mulige mærkelige standpunkter - og er de eventuelt indbyrdes modstridende, så er det jo en del af de to partiers tradition.

Så værs'go og spis. Folketinget er i denne sag splittet mellem partierne og i partierne, og splittelsen går også mellem Folketinget og befolkningen.

For befolkningen vil have valgmuligheder og billigere ydelser. De vil ikke belæres om, hvad de skal mene og synes.

Det er egentlig mærkeligt, at politikerne ikke har fattet, at man ikke først kan sørge for, at befolkningen som helhed har et højt uddannelsesniveau og dermed større selvstændighed, og så bagefter gå ind og retlede og styre.

Der kan forudses et gigantisk sammenstød mellem ideologien og teknologien. Teknologien bliver bredere og lettere at gå til, og den bliver mere og mere hvermandseje. Folketinget forsøger at bremse en udvikling, der ikke kan bremses. Alt peger i retning af, at den enkelte i fremtiden vil designe sin egen informationsstrøm, og mulighederne vil være så mangfoldige, at det i sig selv er demokratisk.

Derfor kan det godt være, at der vil blive lavet en række delforlig på medieområdet, som gradvist tilpasser lovgivningen en udvikling, der allerede har fundet sted.

Men visioner og mod og fastholdelse af Danmarks chance for at være et IT-centrum i en turbulent Verden, det må man kigge i vejviseren efter - eller måske på internettet. Velbekomme.