Internettet sætter dagsordenen

MediaWatch

DR Online er i løbet af sommeren blevet opmærksomme på, at Internettet nu er gået ind i en ny fase i Danmark. Det er ikke længere forbeholdt TV og radio at sætte den politiske dagsorden. Animationsspillet "Mujaffa"(tidligere "Perkerspillet") har i de forgangne måneder vakt voldsom debat.

- Efter sommerens oplevelser, sidder vi nu men den fornemmelse, at Internettet nu er nået så vidt her i Danmark, at det som medie kan rejse debatter og politiske diskussioner. Jeg vil ikke udelukke, at den store opmærksomhed "Mujaffa" har skabt måske skyldes sommerens agurketid. Men vores bud er, at vi nu er nået så vidt, at Internettet selv sætter debatskabende dagsordener, siger DR Online chef Jørgen Poulsen til MediaWatch.

DR Online er ikke blevet nervøse over de debatter om politisk ukorrekthed "Mujaffa" har vakt. Tværtimod ser DR Online "Mujaffa" spillet og fx "Familiesammenføringsspillet" som en ny udvikling, hvor DR Online selvstændigt skaber deres eget redaktionelle indhold. Og med den opmærksomhed "Mujaffa" har vakt, er det måske første gang, at DR Online selv - helt uafhængigt af storesøstrene DR Radio og DR TV - har sat en debatskabende dagsorden i Danmark.

- Da debatten om "Mujaffa" var på sit højeste i uge 29 havde vi 1,7 millioner besøgende. Det var mange, men generelt er vi blandt de mest besøgte danske portaler. Det er ikke usædvanligt, at vi ligger som de sjette eller syvende mest besøgte webportaler i Danmark. Men der var stor trafik, da "Mujaffa" blev omtalt i de andre medier. Det er meget spændene for os at registrere, at hvor det før var DR Radio og DR TV der satte dagsordenen, så er det lige pludselig os selv vi kan læse om i aviserne.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også