Stenbeck satser på europæisk telefonselskab

MediaWatch

Stenbecks Société Europe de Communication (SEC) sidder tilbage med fire milliarder kroner efter Netcom-salget, og nu vil Stenbeck bruge sine kræfter på at bygge videre på et paneuropæisk telefonselskab.

Jan Stenbeck fik megen kritik for sine Kinnevik-satsninger i 80'erne. Senere udskilte han medieinvesteringerne - bl.a. TV3 - i MTG, og i starten af 90'erne måtte han trækkes med røde tal. Men senere er mange af hans investeringer er blevet til guld.

"Opbygningen af et paneuropæisk telefonselskab er nu min store satsning", siger Jan Stenbeck til Dagens Næringsliv.

SEC er allerede inde i syv lande, men har planer om at udvide med fem lande. I dag har selskabet 3,8 millioner kunder i Skandinavien og får ca. 100 000 nye kunder hver uge.

Ifølge Dagens Næringsliv vil SEC formentlig bruge Tele2 som varemærke indenfor telefoni i hele Europa.

Stenbeck bekræfter også overfor den norske avis, at Norge fortsat er et område som han satser på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også