SBS Radio vil kæmpe sig fri af lunkne markedsudsigter

Det nye SBS Radio forventer, at man kan gøre det bedre end annoncemarkedets generelle lunkne udsigter for 2013, og mediabureauerne er ikke helt uenige.
Per Fanefjord Laursen

Det lille danske radiomarked faldt med totalmarkedet i 2012, da annonceomsætningen pludseligt helt tabte pusten i 3. kvartal. 

Men mediabureau-grupperne spår alligevel, at radio næste år vil klare sig lidt bedre end de andre gamle medier.

Radiomarkedet gennemgik en markant forandring i 2012, som først slår kommercielt igennem i 2013: Efter en fusion i juni samlede SBS Radio seks førende semi-nationale kommercielle radiostationer i ét dominerende selskab.

Konsolidering er normalt godt for medieverden og bør også være sundt for prisdannelsen set med mediets øjne.

"Det er for tidligt at sige noget om nu, da vi er i fuld gang med årsaftaler. Men markedet er klar over, at der kommer til at ske en prisstigning og de tilbagemeldinger vi har fået indtil videre er positive,” siger den centrale aktør, SBS’ radiodirektør Jim Receveur til Radioassistant.

Bedre end markedet
Mediabureauerne har ikke overvældende fidus til mediet i et digitalt fokuseret mediemarked, som de venter falder med fire procent. Men adspurgt tror mediabureauerne trods alt, at radio vil kunne frembringe et lille plus - noget bedre end de fleste andre gamle mediagrupper.

Samme indstilling har ikke overraskende også direktør Jim Receveur:

“Vi forventer, at vi kan outperforme markedet og opnå en vækst og ikke blot et nulresultat. Det tror vi, fordi vi har nogle spændende programmer og planer til næste år. Vi vil også arbejde meget tæt med bureauerne med hensyn til research og casestudies,” siger han til Mediawatch, med reference til at SBS koordinerer programformaterne mellem sine seks radiokanaler i begyndelsen af 2013.

Jim Receveur venter således, at SBS Radio med en rebranding-øvelse populært sagt vil kunne favne flere lyttere og fylde lidt mere i 2013. Og måske endda kunne snitte nogle sharepoint af DR.

“Vi står meget stærkt med vores mange radiokanaler og vi vil bruge 2013 til at give DR større konkurrence, så vi kan løfte kommerciel radio til nye højder.,“ lyder det optimistisk.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også