Journalisthøjskolen flytter

DMJX's bestyrelse har godkendt planer om at flytte fra "bunkeren" på Olof Palmes Allé i Århus.

Efter 39 år på Olof Palmes Allé i Aarhus Nord skal Danmarks Medie-og Journalisthøjskole flytte. Planen er, ifølge JP Aarhus at flytte til en ny og moderne uddannelsesbygning.

Planerne har været diskuteret i nogen tid, og i går blev de godkendt at skolens bestyrelse. Skolens rektor, Jens Otto Kjær Hansen, vil nu drøfte flytningen med Uddannelsesministeriet. 


Skolen havde ellers afsat omkring 90 mio. kr. til renovering af de gamle bygninger, som rektoren har kritiseret for at være utidssvarende og indrettet på en måde, der ikke passer til et moderne uddennelsesmiljø. 

Men skolen foretrækker at bygge nyt i stedet for at tilpasse den gamle "betonbunker".

”Jeg er afgjort stemt for, at vi flytter til et nybygget hus i tilknytning til Aarhus Universitet, hvis vi kan få økonomien til at hænge sammen. Og det tror jeg, at vi kan,” sagde Jens Otto Kjær Hansen til Jyllands-Posten i oktober. 

Ifølge avisen vil et nybyggeri koste i omegnen af 150 - 200 mio. kr. 

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også