Hurtig 2013-premiere på 'Dicte'

TV 2-krimiserien 'Dicte' med Iben Hjejle i hovedrollen får premiere straks i 2013.
Per Fanefjord Laursen

Kort efter DR1-premiere på 'Borgen', kommer også TV 2 på banen med sit store dramatilbud i 2013.

Det er den nyproducerede krimiserie 'Dicte', der er baseret på Elsebeth Egholms romaner.

Allerede mandag d. 7. januar er serien i luften, skriver tvtid.dk.

Iben Hjejle spiller titelrollen som journalisten Dicte Svendsen, der arbejder på københavneravisen 'Dagbladet's Århus-redaktion og gang på gang bliver involveret i kriminalsager i den jyske hovedstad.

I øvrige roller ses Lars Brygmann, Peter Schrøder, Lærke Winther, Dar Salim, Lene Maria Christensen og Lars Ranthe.

'Dicte' har premiere mandag d. 7. januar kl. 20.00 på TV 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også