TV 2 opfyldte sine forpligtelser i 2011

TV 2 opfylder sine public service krav, særligt at der sendes det krævede antal timers nyheder, dansk dramatik og børneprogrammer, skriver Radio og tv-nævnet.
Per Fanefjord Laursen

Radio- og tv-nævnet mener samlet set, at TV 2 i 2011 opfyldte programtilladelsens krav, særligt at TV 2 sender det krævede antal timers nyheder, dansk dramatik og børneprogrammer.

Det skriver Nævnet i dag i en udtalelse om TV 2/Danmark A/S’ redegørelse for opfyldelsen af public service-forpligtelsen i 2011.

”Det er positivt, at TV 2 har vendt den negative udvikling med fald i tilbuddet af dansk producerede børneprogrammer”, siger formand for Radio- og  tv-nævnet Christian Scherfig i en pressemeddelelse, og fortsætter:

”Nævnet anerkender TV 2’s positive intentioner vedrørende samarbejdet med Medierådet for børn og unge om beskyttelse af mindreårige, særligt set i lyset af afgørelsen vedrørende udsendelsestidspunktet for krimiserien Den som dræber.”

Nævnet henstiller dog til, at TV 2 fremadrettet mere detaljeret beskriver udviklingen med etablering af en fast praksis vedrørende beskyttelse af mindreårige.

Nævnet noterer desuden, at andelen af dansksprogede programmer er steget til 3.547 timer og dermed 51,4 % af sendefladen, ligesom betjeningen af døve og hørehæmmede har fortsat den positive udvikling fra 2010  bl.a. med en stigning i antallet af tekst-tv-tekstede timer.

TV2 er bagud med film
Nævnet bemærker dog også, at der kan ske en ophobning af midler, der  skal anvendes til opfyldelse af filmforpligtelserne, hvis ikke TV 2/Danmark  igangsætter initiativer, der afhjælper dette – særligt set i lyset af, at forpligtelserne skal opfyldes inden udgangen af 2013. Nævnet forbeholder sig  i den forbindelse mulighed for at tage bodssystemet, jf. bilag 3 til Tilladelse
til TV 2/DANMARK A/S til at udøve public serviceprogramvirksomhed, proportionalt i anvendelse, hvis ikke kravet er op.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også