TV2 afsætter plads til ekstra royal årskavalkade
Det er Natasja Crone og Peter Grønborg, der tegner TV 2s ekstra årskavalkade, "De kongelige øjeblikke", som giver et særligt kig på de royale events.
Natasja Crone, der dækkede dronningejubilæet i juni, har en god portion erfaring, når det gælder kongeligt stof og årskavalkader, men for hendes kollega og vært på TV 2|Nyhederne, Peter Grønborg, er det første gang:
"Jeg er helt tryg, når Natasja er ved min side. Vi kender hinanden fra Journalisthøjskolen, hvor vi lavede hovedopgave sammen. Og hvis man leger lidt med vores efternavne, kan vi faktisk lave vores helt eget "Cronborg", siger Peter Grønborg.
"TV 2 012: De kongelige øjeblikke" vises på TV 2 torsdag 20. december.