Global: Future-regnskab viser digital fremgang

Microsoft vil ind på tv-markedet, siger rygtebørsen, Future runder e-magasin omsætning på 6 mio. pund, og Gallup har kortlagt europæernes "abonnnements-hang"...

 

Microsoft på vej med XBox TV
Anonyme kilder vil vide, at Microsoft er på vej ind på tv-markedet og arbejder på at sende en set-top-boks, 'XBox TV', på markedet næste år, skriver The Next Web. Microsoft har endnu ikke bekræftet nyheden, men det forlyder, at boksen vil køre på Windows 8 og skal være på markedet worldwide inden juleferien. Microsoft lancerede for nylig XBox Music and Movies service, som ifølge mediet går hånd i hånd med planerne om at udvide tilbudet og indholdet på XBox-platformen.
 

Future: Ny Ipad-jul vil løfte e-salg
Magasinkoncernen Future, der bl.a. udgiver T3 og MacLife har solgt e-magasiner for 6 mio. pund i Apples Newsstand siden lanceringen i oktober sidste år. Det skriver The Guardian. Magasinudgiveren har netop offentliggjort regnskab, der viser et fald i de samlede indtægter på 13 pct. - men en vækst i digitale indtæger på 30 pct. til mere end 20 mio. pund. Ud over det digitale bladsalg er Futures digitale annonceomsætning vokset til at udgøre 44 pct. af de samlede annonceindtægter - mod 38 pct. sidste år. Huset spår, at Ipad også vil blive et af de store gavehit under juletæet i år og forventer på den konto yderligere vækst i salget af Ipad-magasiner.


Se Gallups Europakort over abonnements-hang
TNS Gallup har i rapporten  'Building the Digital Single Market – Cross Border Demand for Content Services' kortlagt hvor meget europæerne abonnererer på medieindhold - inklusiv musik... Danskerne ligger i midten af billedet - til gengæld boner vi ud som nationaliteten med højst betalingsvillighed i forhold til pay per view. Se data her hos Paid Content

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også