Tv2.dk vil hente flere nyheder ude i marken

Nyhedsproduktionen på Tv2.dk har mest været en hjemmeredaktion, siger nytiltrådte nyhedschef Simon Stilling. Redaktionen skal ud i virkeligheden, hvor nyhederne sker.
Per Fanefjord Laursen

TV2.dk har for nylig fået egen nyhedsledelse og er flyttet fysisk sammen med TV 2 News i København.

Den nye digital nyhedschef Simon Stilling har som målsætning at besejre de førende netmedier på hurtighed, især inden for kriminalstof og politik. Blandt våbnene er scootere og iPads, skriver Journalisten.dk

Nyhedsproduktionen på Tv2.dk har mest været en hjemmeredaktion, erkender Simon Stilling. Nu skal redaktionen mere ud i virkeligheden og lave nyhederne der, hvor de sker.

“Vi har oprustet og hentet nogle dygtige folk til at supplere de dygtige folk, vi har i forvejen," siger Simon Stilling.

TV2.dk indfører begrebet "nyhedsraketter". Stationen køber scootere og iPad Mini'er til formålet. Scooterne gør tv2.dk meget mobile i byen, og med iPad Mini kan journalisten liveblogge direkte, når der sker noget.

TV 2 køber to scootere og tre medarbejdere på netredaktionen vil blive uddannet specifikt til rollen som nyhedsraketter. To vil sidde i København og rykke ud på scooter, en vil sidde i Odense og rykke ud i bil.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også