Gallup: Overskriften for 2013 er nulvækst

Annoncørernes medieinvesteringer bliver næste år i bedste fald som 2012, lyder konklusionen i Gallups Trendanalyse, der netop er offentligjort.
Per Fanefjord Laursen

2013 bliver i bedste fald som 2012, når det gælder de store annoncørers investeringer i medierne.

Det er konklusionen på årets Trendanalyse, som Gallup præsenterede i formiddags. Trendanalysen er i år produceret af TNS Gallup i samarbejde med hele bureaugruppen GroupM.

Konklusionerne baserer sig på sammenregninger af, hvad annoncørenes siger, de vil gøre i 2013.

De adspurgte annoncørers samlede indikationer peger på en lille nedgang i mediaspend i 2013.

“Annoncørerne plejer at være lidt mistroiske overfor selve markedet i forhold til det, de ender med at realisere, så jeg vil kalde det status quo,” siger direktør Morten Kromann Gallup, der præsterede sit forecast på Danske Mediers' konference 'Mediedagene'.

Halvdelen står fast 
“Det afgørende tal er, at 50 procent af annoncørerne siger, at de fastholder deres reklamebudget i 2013 i forhold til 2012. Andre falder, nogle stiger. Skal vi komme med et bud ud fra indikationerne, så ligner det et minus på 1 procent i 2013, men det kan vi også kalde status quo.”

“Annoncørerne forventer at bruge flere penge på online, mobil og radio i 2013 i forhold til 2012, mens tv lige akkurat kan regne med lidt mere i kassen. De forventer at bruge mindre på alle slags dagblade. Dagblade har sådan set udsigt til det samme antal kunder, men de investere mindre i aviser.”

Online rykker op i anseelse
Nyt er at annoncørernes tro på online er rykket en klasse op. Når annoncørerne i Trendsanalysen skal udpege det medie, de absolut ikke vil undvære i mediaplanen, så er det som altid tv. Men i 2013 siger næstflest, at de nødigt vil undvære online - dermed henvises dagbladene til en tredje blandt de afgørende medier for annoncørerne.

Morten Kromann minder om, at Trendsanalysen rent faktisk skød galt for ét år siden, da den spåede om nulvækst i 2012.

“Vi forudså nulvækst, men det holdt ikke. Det ligner mest af alt et minus på fem procent i 2012. Så den usikkerhed findes altså i undersøgelsen, når man spørger annoncørerne.”

Trendanalysen 2013
Trendanalysen har i 25 år sat tonen i branchen for det kommende år. Den årlige trendanalyse har de fleste år været produceret af TNS Gallup - og i år i samarbejde med hele GroupM.

Analysen er foretaget blandt landets ca. 450 største annoncører og viser deres forventninger til medieforbruget i 2013.

Undersøgelsen repræsenterer i år en samlet reklamevolumen på godt 2.5 mia. kr. svarende til en femtedel af det samlede danske reklamebudget.

TNS Gallup har bl.a. spurgt hver af virksomhederne, hvor meget deres reklamebudget for 2013 er øget/faldet i forhold til 2012.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også