MTG overtager dansk reklamesalg for MTV og Vh1

MTG overtager salget af tv-reklame for MTV og musikkanalen Vh1 i Danmark, mens salget af Nickelodeon bliver hos Viacom MTV.
Per Fanefjord Laursen

Viacom Intl. Media Networks har netop indgået en aftale med MTG, som fra og med den 1. januar 2013 vil håndtere reklamesalg på de danske tv-kanaler MTV og Vh1.

”MTG er en stærk partner med en enorm erfaring og en stærk position i markedet, som vi er overbevist om vil hjælpe os til yderligere vækst og med at cementere de stærke brands, vi arbejder med,” siger Rasmus Dige, Vice President, Viacom Nordic i en pressemeddelse.

Det digitale salg, Brand Solutions-aktiviteterne og distributionen af de to kanaler vil fortsat blive håndteret af det danske Viacom Int. Media Networks kontor, der også huser både salgs- og distributionsafdeling for børnekanalen Nickelodeon.

Beholder fokus på børnekanal
Viacom Int. Media Networks vælger at lade MTG håndtere salget af reklamespots for MTV og Vh1 for at fokusere på dansk salg på Nickelodeon.

Danmark er det land i Norden, hvor de største børneannoncører befinder sig, og det er derfor oplagt, at Viacom Intl. Media Networks flytter den kommercielle ledelse for Nickelodeon fra Sverige til det danske kontor, hedder det i en pressemeddelelse.

Viacom Intl. Media Networks har i den forbindelse er Jean Gorell blevet forfremmet til Nordic Sales Director, og dermed vil de svenske, danske og norske salgteams fremover rapportere til hende.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også