Global: McDonalds straffer hånende blogger

McDonalds vækker opmærksomhed ved at trække annoncer fra svensk håne-blog, TV 2-chef tror på politiske reklamer i Norge, og CBS Corp. er i storform.
Per Fanefjord Laursen

McDonalds trækker annoncer
McDonalds vækker opmærksomhed i Sverige ved at trække sin annoncering fra en blog, efter bloggen Finest.se har været præget af krænkende udtalelser. Bloggens forfatterinde har hånet en person for være for fed. Da McDonalds fik henvendelser fra sine kunder om bloggens tone, reagerede man. “Alle er altid velkomne hos McDonalds, og vi støtter aldrig krænkende udtalelser, så det var en let beslutning af afbryde annoncerne,"  siger talsmand Håkan Ström, skriver dagensmedia.se

TV 2 chef tror på valgreklamer
Den norske TV 2-chef Alf Hildrum har været i USA under valget og set, hvor mange penge der tjenes på politisk tv-reklame hos tv-kanalerne. Han siger, at det bare er et spørgsmål om tid, før der åbnes for politisk tv-reklame i Norge. Det er håbløst med de nye distributionsformer; man ser en tv-reklame og aner ikke, hvor signalet kommer fra. Et sæt regler for politisk reklame et sted, og andre regler et andet sted, holder ikke. Dette står for fald, siger Hildrum, der ikke ved, om der kommer en liberalisering før valget i Norge i 2013, skriver kampanje.com.

CBS i fin form
CBS Corp. kan rapportere en stigning i fortjenesten på 15,7 procent i 3 kvartal. Selskabet omsatte for 391 mio. dollars, og det resultat harmonerer med Wall Street-analitykernes forventninger. Selve omsætningen steg med 2 procent til 3,42 mia. dollars i forhold til året før. Væksten kommer især fra en otte procent stigning i indtægter fra licensing og distributionsindtægter, skriver LATimes.

SBS Radio overtager ejerdel
SBS i Sverige køber selskabet Stampen ud af SBS Radio. Den handel betyder, at SBS Radio alene tegner selskabet, der kan mobilisere 3,4 mio. FM-lyttere pr uge, og er Sveriges største kommercielle radioplatform for underholdning og populærmusik, skriver resume.se

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også