Blicher Bjerregård: Samlet støtteramme skal fastholdes

Det duer ikke, når regeringen vil skære i Bladpuljen for at komme dagblade til undsætning, siger Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård
Per Fanefjord Laursen

Det er en skidt løsning at tage penge fra Bladpuljen, der går ideelle blade, for at opretholde støtte til dagbladene, som det nu er regeringens plan.

Det siger formand Mogens Blicher Bjerregård til journalisten.dk.

Regeringen demonstrerer med deres plan, som Mediawatch omtalte onsdag, hvorfor det er problematisk at skære i den samlede mediestøtte. Hvis politikerne lod lønsumsafgiften være, skabte de ikke et nyt problem her, siger han.

Mogens Blicher Bjerregård sad selv med i Dyremose-udvalget, der i 2011 fremlagde en rapport med anvisninger til en omlægning af den danske mediestøtte. Blicher Bjerregård understreger, at forudsætningen for arbejdet i udvalget var, at der ville være samme mængde penge at fordele.

"Det var hele forudsætningen, at der skulle være samme penge. Det bliver en lidt umulig opgave, når der nu bliver taget penge ud. Det bliver tydeligt, at de penge kommer til at mangle i kredsløbet,"siger han.

Men han vil dog gerne kvittere for, at politikerne tilsyneladende med den nye manøvre signalerer, at dagbladene ikke ligefrem skal miste støttekroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også