DR2 søger nyhedsfolk til relancering

DR2 søger de nyhedsfolk, som skal sikre den øgede nyhedstilstedeværelse i fladen, når kanalen relancerer i 1. kvartal.
Per Fanefjord Laursen

Det nye DR2, der lanceres i første kvartal, søger nogle af de medarbejdere, der skal styrke nyhedstilstedeværelsen.

Det er DR Nyheder, der søger journalister og producere til nyheds- og aktualitetsprogrammer. DR Nyheder skal feede en stor del af DR2 fladen, blandt andet med timenyheder hele dagen og breaking news.

Journaliststillingerne er både som reportere, redaktører og værter. Fælles for stillingerne er, at ansøger skal være uddannet journalist, have erfaring som henholdsvis reporter, redaktør eller vært og have en klar fornemmelse for DR2s publikum, hedder det i jobopslaget.

Den nyhedsvært, DR2 søger, skal have stor journalistisk tyngde og erfaring. Det betyder, at personen skal have store ambitioner på programmets vegne og altid være velforberedt.

Reporteren er en alsidig tv-reporter, som både er i stand til at være på live fra en begivenhed, at klippe indslag og at line de bedste gæster op til DR2s værter. Det betyder, at personen skal være gennemslagskraftig og have blik for kilder,

Redaktøren skal have et veludviklet ledergen og evnen til at have mange skibe i søen ad gangen.  Personen skal få holdet bag programmet til at spille sammen, og vide hvilke historier, der er de vigtigste på dagens nyhedsmenu.

Produceren, der søges, skal have teknisk kompetence. Ansøgeren har formentlig deltaget i dækningen af store events, gerne i marken - for eksempel som fotograf. Det er en stor fordel, hvis man også har erfaring som producer og/eller automatiseret afvikling, som fremadrettet indføres fuldt på DR2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også