Ny spareaftale på Berlingske

Ledelsen og den faglige gruppe har fundet et kompromis, som medarbejderne skal tage stilling til denne uge.

Den faglige gruppe og ledelsen på Berlingske har i fredags fundet frem til en aftale for, hvordan ledelsens sparekrav skal placeres. 

Aftalen skal til afstemning blandt medarbejderne på torsdag i denne uge.

Ledelsen kom i september med et udspil, der blandt andet indebar færre penge til arbejdsredskaber, stramning af madordningen, og at medarbejdernes gratis papiravis blev afskaffet og erstattet med et e-abonnement og en tablet. Udspillet vakte utilfredshed hos medarbejderne på Berlingske, BT og Scanpix, der i en fælles udtalelse til ledelsen kaldte forslaget "uacceptabelt"

De samme elementer er i spil i den nye aftale, siger Uffe Gardel, der er nyvalgt tillidsmand på Berlingske. 

Madordningen og arbejdsredskabsordningen, der giver de ansatte 6820 kr. om året at indkøbe f.eks. bøger og IT for, er en del af aftalen. Men afskaffelse af den gratis papiravis er en ledelsesbeslutning, der ikke er en del af aftalen, siger han. 

"Vi har lavet en aftale, som vi tillidsfolk er godt tilfredse med. Den er ikke forgyldt, men den er fornuftig. Vi har prøvet at være pragmatiske på begge sider af bordet. Ledelsen når de sparemål, der har sat sig – men gør det på en lidt anden måde, end i det første udspil," siger han til MediaWatch. 

Han vil ikke komme ind på aftalens konkrete detaljer, da Berlingskes medarbejdere først informeres om aftalen i dag. Men tillidsmanden understreger, at spørgsmål om efteruddannelse ikke indgår i aftalen, da det er overenskomstreguleret. 

- JHT









 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også