Kun udlændinge skal betale for The Telegraph

The Telegraph lancerer en paywall, der kun er lukket for udlændinge, Netflix aktier stiger med ny investor, og HBO er i modvind hos de kommende kunder.
Per Fanefjord Laursen

Paywall kun for udlændige
The Telegraph’s website lancerede torsdag en længe ventet Paywall, der er baseret på et såkaldt Metred System, der koster penge efter læsning af 20 gratis artikler. Telegraph.co.uk er således inspireret af New York Times. Sitet er dog gratis for de brugere, der bor i UK, men koster for læsere bosat udenfor Storbritannien. Prisen er £1.99 pr. måned, når man har set 20 artikler, skriver Guardian.

HBO i modvind
HBO er kommet i kraftig modvind i Norge - og i Danmark - for at ville indføre meget lange bindingsperioder på 6 eller 12 måneder for abonnenter. Kritikken har raset blandt de mange tusind medlemmer af HBO Nordics Facebook-profiler. HBO Nordic chef Hervé Payan afviser kritikken: “Vi er HBO, du ved hvad du får. Dette er ikke en blind forpligtelse. Vi har været til stede i evigheder og alle ved hvilke programmer vi har,” siger HBOs nordiske chef ifølge Kampanje.com

Netflix aktien springer op
Investoren Carl Icahn køber 10 procent af aktierne i Netflix. Icahn er angiveligt inspirationen bag den kyniske karakter Gordon Gekko i filmklassikeren "Wall Street".? Carl Icahn investerer ca. 1,1 mia. kr i Netflix. Nyheden fik Netflix-aktien at storme frem med 22 procent i New York. Netflix har nu 29 mio. streamingabonnenter i verden, skriver SvD Näringsliv ifølge resume.se

Disney vinder ikke kun Star Wars
Walt Disney Co. har købt Lukas Film for fire mia. dollars for at udnytte potentialet i ‘Star Wars’ filmserien, men det overraskende opkøb giver også Disney en ekstra gevinst, nemlig adgang til den tekniske ekspertise, der gemmer sig i selskaber som Industrial Light & Magic og Skywalker Sound, skriver LATimes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også