Aller-proxy fastholder forventninger til 2012

Holdingselskabet Rella, der ejer 58 pct. af Aller, regner stadig med et nettoresultat på 32 mio. kr. i år.

Trods en hård annoncesommer, har holdingselskabet Rella Holding, der ejer 58 pct. af Aller-koncernen fortsat tillid til, at 2012 vil give et nettoresultat på 32 mio. kr. Det fremgår af selskabets kvartalsmeddelelse for tredje kvartal.

Aller-koncernen er ikke børsnoteret og udgiver derfor kun regnskaber en gang om året. Rella-kvartalsregnskabet bygger derfor ikke på formelle kvartalsregnskaber fra Aller.  

Rella er en såkaldt proxy-aktie, der ejer 58,2 pct. af Aller. Der er dog kun tale om B-aktier uden stemmeret, da de stemmeberettigede A-aktier ejes af Allerfonden, Susanne Aller og derudover en række andre aktionærer.

Man kan altså betegne Rella som et passivt spejlbillede af koncernen. Aktionærerne skal have tillid til Aller-familiens ledelse af koncernen.
 

- JHT


 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også