Global: Skarp præsidentdebat gavner seertallene

Gode seertal til seneste Obama og Romney konfrontation, Twitter blokerer nazikonto, og den svenske annonceomsætning faldt med syv procent i september.
Per Fanefjord Laursen

Flere seere til US-debat
Den langt hårdere debat mellem Præsident Obama og Mitt Romney natten til onsdag tiltrak mere end 65.6 million seere, ifølge Nielsen’s seertal. Det var en vækst på næsten fire procent - sammenlignet med den tilsvarende debat mellem Obama and Senator John McCain (R-Ariz) i 2008, skriver LAtimes.

Twitter blokerer nazikonto
Tysk politi har begæret en Twitter-konto blokeret, og det er første gang, at Twitter anvender muligheden for lokal censur. Den højreekstreme gruppe Besseres Hanover's tweets vil ikke længere kunne ses i Tyskland, men stadig i resten af verden. Twitter har haft mulighed for at indsætte censur af indhold lokalt siden januar, skriver BBC ifølge medievärden.se.

Skidt september for svenske medier
Annonceinvesteringerne i Sverige faldt i september måned med næsten syv procent sammenlignet med samme måned i 2011. Det viser statistik fra Sveriges Mediebureauernes medlemmer. Lidt bedre nyt er, at de totale investeringer for hele året til dato er på niveau med 2011, skriver resume.se.

UK: Digital lytning bare vokser
29.5 procent af al radiolytning i UK er nu digital, mod 25.8 procent for ét år siden. Regeringen vil overveje at slukke for FM, når lytterandelen er mindst 50 procent, og dækningen kan matche FM, skriver The Telegraph. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også