Medieledere skal tackle en medieverden i opbrud

Om én måned indledes det første af fire moduler i en kondenseret MBA i medieledelse under CBS Simi Executive.
Per Fanefjord Laursen

Den 25. november indledes det første af fire moduler i en ny international medieleder uddannelse i CBS-regi.

Som tidligere omtalt på MediaWatch, er der tale om en nyskabelse i Danmark. Erfarne internationale mediefolk vil over seks måneder engagere sig i en kondenseret MBA under CBS Simi Executive.

Forløbet, der slutter i maj, har plads til en eksklusiv skare på 24 mediefolk.

“Programmet på plads, og tilmeldinger i fuld gang. Foreløbig kommer tilmeldingerne fra ledere på aviser, forlag og broadcastere, og de er glædeligt fordelt næsten 50-50 mellem public service og kommercielle selskaber. Med et lille flertal af kommercielle,” siger medarrangør Lars Lundbye.

Det er helt nyt med en egentlig medielederuddannelse i Danmark. Initiativet er taget, fordi både kommercielle og public service-medier er udfordret af massive forandringer.

“Hele mediebranchen er påvirket. Den kommercielle sektor mærker forandringerne ved at den har svært ved at skabe sammenhængende forretningsmodeller, og public Service sektoren kæmper med at bevare sin betydning for brugeren. Alt sammen fordi vi ser en medieverden og medieteknologi i opbrud,” siger Lars Lundbye.

Underviserne er især folk udefra, herunder Robert G. Picard, Director of Research, Reuters Institute, University of Oxford og Annet Aris, Adjunct Professor of strategy hos INSEAD og tidligere McKinsey partner, Tim Davie, BBC og Peter Barron fra Google.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også