Det har været så som så med de positive reaktioner hos dagbladene oven på tirsdagens medieforlig, som sendte flere penge ned i kasserne hos DR og de regionale TV 2-stationer.

I en leder i Berlingske kalder avisen det en ”før-julegave” til public service-medierne, men skriver samtidig, at det gør konkurrencen værre for aviserne. Derfor bør dagbladene også kompenseres i de kommende mediestøtte-forhandlinger, lyder det i lederen:

”Med det brede forlig og den nye gavebod til public service medierne, så må de private medieudbydere da glæde sig til den politiske gavmildhed, der florerer, når der skal kompenseres for den totale statslige skævridning af markedet, der lægges op til. Det kan jo passende ske ved de forhandlinger om mediestøtten til bl.a. dagbladene, som indledes om kort tid.”

Samme tema er chefredaktør Erik Bjerager inde på i dagens leder i Kristeligt Dagblad.

Men spørger man Socialdemokraternes Mogens Jensen, så ser han ikke den sammenhæng.

Ikke i konkurrence
”Jeg er ikke enig i den udlægning, at det, at vi har stærke public service-medier, der jo primært beskæftiger sig med at lave tv og radio, er i konkurrence og udgør et problem for de danske dagblade. Tværtimod har de danske dagblade en interesse i, at deres produkt kan blive afspejlet i stærke public service-medier. De er jo bærere af historier fra dagbladene og minder lytterne og seerne om, at aviserne er der og laver historier. Derfor synes jeg, at det er et forkert udgangspunkt,” siger han.

Forskel på privat og offentlig
Ifølge ham kan man ikke lave koblingen mellem public service-medierne og de private medier:

”Der er jo den forskel på dagbladene og public service-medierne, at dagbladene er private forretninger, som er så heldige, at de bliver understøttede af staten i forhold til, at de får et betydeligt tilskud i form af momsfritagelsen og distributionstilskud. De er private forretninger, som løser vigtige og også samfundsnyttige funktioner, men der er en forskel på det og så det at være et offentligt ejet public service-medie, som har en forpligtigelse til at betjene hele Danmark, og hvor der bliver stillet meget konkrete krav til, hvilke opgaver der skal løses. Det gør man jo ikke til dagbladene for de penge, som de får, fordi vi jo netop mener, at det skal være et frit marked. Men det er jo så også vilkårene, og deri ligger forskellen,” lyder det fra Mogens Jensen

Han mener heller ikke, at dagbladene bør klage over den stigning i lønsumsafgiften, som regeringen har lagt op til i regeringens finanslovsforslag, og så sender omkring 40 millioner fra dagbladene og ned i statskassen:

”Stigningen i lønsumsafgiften på 40 millioner er jo meget begrænset i forhold til, hvor der i øvrigt sker besparelser i erhvervsstøtten generelt. Så det er et meget lille bidrag.”

- TBC