Netflix matcher HBO's abonnementspris

HBO og Netflix lancerer meget snart hver deres on-demand abonnement til film og serier, men prisen bliver den samme - 79 kr. pr måned.
Per Fanefjord Laursen

Netflix lægger sig på samme abonnementspris som HBO, nemlig 79 kr. pr. måned, erfarer TV 2 Beep.

HBO og Netflix tilbyder dog en forskellig kombination af film og serier. Det vides ikke, hvad præcis danske seere får for pengene hos Netflix.

Der vil næppe være tale om et komplet spejlbillede af det amerikanske bibliotek på grund af rettigheder, men hvor meget og fra hvilke studier er uvist. Herunder om der er særlige danske appetitvækkere i pakken.

Netflix afholder en seance for pressen på tirsdag, hvor markedet bliver klogere på planerne, og meget peger mod en lancering i uge 42.

79 kr. er lidt højt i forhold til andre Netflix-markeder. I USA koster adgangen otte dollar om måneden (46 kroner) og i Storbritannien seks pund (55 kroner).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også