Ritzaus 'Tid og Sted' bliver til webportal

Ritzaus begivenhedskalender 'Tid og Sted' overgiver sig i dag og omdannes til et løbende opdateret website.
Per Fanefjord Laursen

Ritzaus journalistiske begivenhedskalender, Tid og Sted, træder mandag ind i den moderne verden og udkommer som et løbende opdateret website.

Hidtil er Tid og Sted udkommet som en lang liste på nyhedsrullen med deadline først på eftermiddagen, og den gamle model fortsætter også indtil videre.

En online udgave af listen vil give journalister noget bedre mulighed for gå i dybden med mange af begivenhederne, når, kan læse mere i de links og baggrundshistorier, der er uploadet.

Afhængig af hvilket Ritzau-abonnement, man har, kan journalister se op til et år ud i fremtiden.

“Kunderne får mere glæde af den journalistiske begivenhedskalender, når den er online. Vi kan både levere en løbende opdatering af, hvad der er på vej til at ske, og vi kan levere mange flere informationer, fordi vi kan uploade links og baggrundsartikler på de vigtigste begivenheder," siger projektleder Terkel Svensson, Ritzau Research.

Brugere kan løbende orientere sig om kommende begivenheder inden for nogle forskellige områder, som dansk og international politik, EU, lokal- og regionalpolitik, erhverv, retssager, kultur, sport og personalia.

Sidste år omtalte Tid og Sted 4.045 arrangementer, oplyser Ritzau,

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også