Syddanske og Bilzonen lancerer bilsite

Syddanske Medier lancerer bilmarked.dk, der har biler til salg og artikler om de firhjulede.
Per Fanefjord Laursen

Bilmarked.dk er et nyt netsite for syddanskere, der interesserer sig for biler – uanset om de vil købe, sælge eller læse om de nyeste modeller.

Bag sitet står Sydddanske Medier og JydskeVestkysten, der har introduceret bilmarked.dk i samarbejde med Bilzonen.

"Vi har lanceret det nye site, fordi vi mener, der hidtil har manglet et tilbud af denne type i Syddanmark. Men naturligvis øjner vi også chancen for at supplere husets andre tilbud på nettet som blandt andet jv.dk, jvshop.dk, sweetdeal.dk og nembillet.dk," siger Dennis Vesti Brorsen, der har ansvaret for digital annoncesalg i Syddanske Medier i en pressemeddelelse.

For private kunder er det gratis at benytte den nye markedsplads. 

Lanceringen af bilmarked.dk er et skridt i Syddanske planer om få flere kommercielle sites og produkter på den digitale platform. I første omgang skal bilmarked.dk bidrage til annoncesalget på nettet, men på sigt også til annonceringen i JydskeVestkysten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også