Global: Facebook har rundet 1 mia. brugere

Facebook har rundet én mia. aktive brugere, Aller Media og Bonnier taber magasinlæsere i Sverige, og Sverige rammes af analyseskandale.
Per Fanefjord Laursen

Facebook runder 1 mia. brugere
Facebook meddeler i dag, at sitet har rundet én mia. aktive brugere over hele verden. Det er første gang, at et social media runder den 10 cifret milepæl. En ud af syv borgere på jordkloden er nu på Facebook. Facebook ramte én mia. profiler for lang tid siden. Det nye er, at der er tale om aktive brugere, skriver thenextweb.com.

Aller og Bonnier taber læsere
De nyeste læsertal fra Sverige viser, at Bonnier og Aller Media kæmper op af bakke. Særligt ‘pigetitler’ er på glatis. For nylig nedlagde Aller Media i Sverige pigebladet Chic og flere i den kategori kan være i farezonen Det er signalet i de nyeste læsertal. Store udgivelser som Café, Femina og Se og Hør faldt i årets første syv måneder med 18 procent for Café og 12 procent for de to andre. Den største magasinudgiver Bonnier Tidskrifter har mistet i alt 389.000 læsere sammenlignet med tilsvarende periode i fjor, skriver Resumé.se

Analyse skandale i Sverige
En radiojournalist i Sverige havnede i uforklarlige årsager i det nye PPM (Portable People Meter) panel. Det er absolut ikke tilladt at bære et PPM meter, når man selv er i branchen. Misforståelsen eller fejlen blev opdaget, da hun kritiserede radiomålingerne og selve målenhedens størrelse. Journalisten hævder, at analyseinstituttet Sifo ikke tøvede, da hun oplyste, at hun var radiojournalist, skriver dagensmedia.se

Færre er On-location 
Efter to kvartaler med et stigende antal on-location filmoptagelser er gadebilledet i Los Angeles mindre præget af det faktum, at en af byens forstæder hedder - Hollywood. On-location optagelser på LA-gaderne faldt med hele 21 procent i 3. kvartal ifølge FilmL.A. Inc. Det dramatiske fald i aktivitet markerer en væsentlig forandring fra 1. og 2. kvartal, hvor produktionerne voksede med 16 og 9 procent. Det skriver - naturligvis - LA Times.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også