Q3: DR TV bremser vigende tendens

Danskerne tilbringer lidt mere tid med DR TV, men trods svækket hovedkanal er TV 2-kanalerne stadig tv-markedets dominerende aktør.
Per Fanefjord Laursen

DR TV vandt mere af danskernes tv-tid i 3. kvartal, men TV 2-kanalerne er stadig den klart dominerende aktør på tv-markedet.

Der er omkring 10 sharepoint ned til DR TV. Det ændrer 3. kvartals forskydninger ikke ved.

TV2-gruppens fem kanaler fremstår dog som kvartalets store taber med en nedgang på knap tre sharepoint til en andel på 41,5 procent. Det er hovedkanalen, der bløder på grund af tabte husstande, og den strukturelle udvikling, at meget store kanaler afleverer andele.

TV3-gruppen har også en svækket hovedkanal og har ikke haft en sikker hånd i kvartalet. Det betyder et tab på 0,5 point.

Tre vindere
Tre forskellige tv-selskaber, DR TV, SBS Tv og Discovery Communications, vinder alle cirka ét sharepoint hver.

 DR har bremset en vigende tendens med nye 0.98 sharepoint, og SBS TV fastholder en fremstormende 2012-trend med at vinde ét sharepoint.

Discovery Communications lancerede en søsterkanal sidste år, kvindekanalen TLC, som sikrer Discovery-gruppen en mærkbar vækst på knap 80 procent - til en share på 2,1 procent.

De store tv-selskaber sidder godt på tv-forbruget, men fragmentering tendensen udvikler sig snigende kvartal for kvartal. Nu sker fire procent af sening på ‘andre kanaler’ - en vækst på 0.4 sharepoint.

Seerandele 3. kvartal 2012 (3+)



Kilde: Gallup, MEC. Alle kanaler, alle seere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også