Journalister tiltalt for ulovlige mink-aktioner

Journalisterne Morten Spiegelhauer og Miki Mistrati er tiltalt i en straffesag om ulovlig indtrængen på minkfarme.
Per Fanefjord Laursen

Journalisterne Morten Spiegelhauer og Miki Mistrati er blandt fire personer, der er tiltalt i en straffesag om ulovlig indtrængen i 2010 på minkfarme.

Midt- og Vestjyllands Politi har besluttet at udfærdige anklageskriftet efter at have konsulteret landets øverste anklager, Rigsadvokaten, skriver Landbrugsavisen i sin fredagsudgave ifølge Ritzau.

Morten Spiegelhauer, vært på TV2s "Operation X", og en anden journalist anklages for ulovligt at have bevæget sig ind på en østjysk minkfarm.

Miki Mistrati, der er nyhedschef på Ekstra Bladet, skal ifølge tiltalen have taget initiativ til optagelser på 31 minkfarme.

Desuden skal Mistrati have udlånt udstyr til en aktivist fra dyreretsorganisationen Anima. Aktivisten skal derefter være trængt ind på de 31 farme for at dokumentere forholdene med et kamera.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også