Q3: TV 2's hovedkanal har hul i bunden

TV 2 og TV3 går tilbage, og det er hovedkanalerne, der er problemet, mens SBS TV maser sig ind på konkurrenterne i 3. kvartal.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 går tilbage, og det er hovedkanalen, der er problemet; også TV3-gruppen tabte grebet om markedet i 3. kvartal.

Til gengæld går SBS TV frem, og Discovery og TLC var i storform i kvartalet.

TV 2-gruppen tabte knap tre sharepoint i 3. kvartal, herunder en begmand til hovedkanalen, der bløder med hele fire sharepoint.

“TV 2 bliver ved med at tabe. De har simpelthen ikke fundet proppen til badekaret, seerne fosser ud. Jeg vil ikke pege fingre af hovedkanalens programudbud, og spørgsmålet er, om proppen overhovedet findes. TV 2 bløder andele som alle store hovedkanaler, og den har samtidig tabt fem procent af sine husstande siden 2011,” siger Broadcast Director Flemming Jensen, MEC.

Profilløs TV3
TV3 står også med et problem i form af et tab på 1,1 sharepoint. Det er hovedkanalen, der er skyldig. Den mister seere, og den mangler fyrtårne.

“Jeg mener, at TV3 savner rigtige programfyrtårne - selv en ‘Robinson’ på lavt niveau ville bidrage. Der har været for meget reality, der ikke trækker godt nok.”

Samtidig fortsætter SBS TV med at mase sig ind på TV3-gruppen. Med hovedkanalen Kanal5, der har vundet mange nye husstande, i front tog SBS en gevinst på 1,8 sharepoint og ligger på 16,7 procent - ikke langt fra 19,7 til TV3-kanalerne.

Discovery Channel, kombineret med den nylancerede kvindekanal TLC, har gnavet sig en bedre plads på det kommercielle tv-marked. Begge kanaler, der komplementerer hinanden godt, vinder samlet 1,6 sharepoint til en share på fire procent.

Uforklarligt drop i forbrug
Et andet fænomen, der driller tv-markedet, er, at tv-forbruget er faldet en del. Ikke hele 3. kvartal, men kun siden uge 33, hvor det er nede med 10 pct. Det fænomen kan undre i en efterårstid med massiv weekendkamp på underholdning.

“Det er en svær analyse, for hvorfor faldt tv-forbruget i kølvandet på OL? Der er ingen dækkende forklaring. Vi ved, der er fem procent af husstandene, der har droppet TV2, og kun har DR kanaler, og man kan finde på at give øget online-sening og ondemand forbrug skylden, men det forklarer på ingen måde et tab på 10 pct.,” siger Flemming Jensen.

Kommerciel share 20-50 år. Kilde: Gallup, MEC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også