Global: Unge Murdoch kan blive amerikansk tv-chef

James Murdoch skal måske lede News Corps amerikanske tv-kanaler, PBS rider på Downton Abby medvind, og fremtiden for SBS' norske radiokoncession er usikker.
Per Fanefjord Laursen

Ung Murdoch som Fox TV chef
James Murdoch er angivelig i søgelyset som leder af News Corporation's amerikanske tv-aktiviteter - Fox TV - på trods af skarp kritik af ham fra den britiske mediemyndighed Ofcom torsdag. Overvejelsen går på at sætte ham i spidsen for Fox Networks Group, der inkluderer den landsdækkende Fox TV og kabelkanalerne Fox News, FX og National Geographic, skriver Guardian.

PBS håber på 'Downton'
Den amerikanske public service broadcaster PBS plejer at høste masser af nomineringer til de amerikanske Emmy-uddelinger - og vinde en hel del priser - men aldig i den prestigeomsuste kategori Primetime Emmys. Men i år er det anderledes. PBS har 58 nomineringer - mod 43 og 32 de forgående år, og bl.a. en chance for at vinde i den eftertragtede kategori 'Best drama’, hvor man bl.a er oppe mod flere af de profilerede HBO dramaer. Det er PBS’ programmering af ITV-serien “Downton Abbey,” som tiltrækker sig opmærksomhed og en nominering, skriver NYTimes

MEC lancerer netflix
Netflix har valgt MEC som sit nordiske mediabureau. Bureauet skal hjælpe Netflix med en synlig lancering inden årsskiftet i hele Norden. MEC i Norge gælder sig over udsigten til at arbejde med en fremtidsrettet kunde. On-demand film og tv er en relativ ny distributionsvej, og at arbejde med verdens største aktør på området, er et privilegium, lyder det, skriver kampajne.com

Konflikt om koncession
SBS’ norske brand, Radio Norge, er på usikker grund. Ejene af SBS, ProSiebenSat.1, ikke enig med Kulturdepartementet om vilkårene for en nye sendekonsession, som træder i kraft 1. januar 2014. En ny FM-konsession løber fra 2014, til FM-båndet slukkes i 2017, men for at forlænge FM-konsessionnen, skal SBS samtidig påtage sig de økonomiske forpligtelser, som ligger i at udbygge DAB-nettet. Det er kostbart i et stort land som Norge, og den risikoen er ProSiebenSat.1 ikke meget for, skriver kampajne.com

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også