TV 2 usikre på Voice-gevinst

TV 2 vil hverken tolke på eller estimere, hvilket seerniveau det pressede talentshow 'Voice' bør placere sig på næste lørdag.
Per Fanefjord Laursen

TV 2's 'Voice' vinder seere, når talentshowet kommer "fri" af den slidstærke 'Matador' på DR1 fra på lørdag.

Ifølge MEC’s estimater bør 'Voice' showet i teorien kunne opsamle ca. 200.000 seere ved kl. 21.00-tiden, når 'Matador's credits løber over skærmene.

'Voice' lå på 567.000 seere sidste lørdag, og det er i den lave ende for et stort underholdningsshow, mente TV 2 selv.

TV 2's programledelse har selv flyttet Voice en time frem, og er selvsagt enige i, at programmet nu får luft til at finde et rimeligt antal seere. Hvor meget luft og hvad er rimeligt, er mere usikkert.

Hvad er TV 2's forventning til 'Voice' med en flytning til efter Matador?

“Som udgangspunkt har vi ikke for vane at estimere offentligt,” siger underholdningschef Gitte Madsen, TV 2.

Hvad er et tilfredsstillende seerniveau i den aktuelle situation for et underholdningskoncept, der holdt et ganske pænt (lørdags) snit på 950.000 i 1. sæson?

“Forventningen er ganske enkelt, at vi står stærkere med det nye sendetidspunkt, og at flere danskere får oplevelsen af 'Voice'.”

Hvad betyder det for 'Voice' gennemslagskraft, at Matador afsnittene har varierende længder - fra 50 til 80 min. og hvordan tolker du konkurrencemulighederne for 'Voice' i timeslottet overfor modne krimier på DR1?

“Vi er netop nu i gang med at optimere vores plan omkring lørdag, så det er i virkeligheden den væsentligste kommentar til flytningen lige nu.“

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også